Chiles tidligere præsident Michelle Bachelet har vundet anden valgrunde ved præsidentvalget i Chile. Hun fik 62,2 procent af stemmerne.
Den højreorienterede modkandidat Evelyn Matthei fik 37,8 procent, skriver det chilenske dagblad The Santiago Times.
Michelle Bachelet, som også var præsident fra 2006 til 2010, står i spidsen for valgkoalitionen Nyt Flertal, som består af hendes eget socialdemokratiske Socialistpartiet, Chiles Kommunistiske Parti og Kristendemokraterne.
Nyt Flertal har givet løfte om, at hæve selskabsskatten fra 20 til 25 procent. Det skal blandt andet sikre gratis skolegang og gennemførelse af en sundhedsreform. Det har nu fået befolkningens opbakning.
Da Augusto Pinochet i 1973 kom til magten ved et kup, blev Michelle Bachelet ligesom sin far fængslet og tortureret. Han var general i luftvåbnet, men modstander af kuppet. Evelyn Mattheis far var også general i luftvåbnet i 1973. Han støttede kuppet og blev under Pinochet leder af luftvåbnet.
Ved folkeafstemningen for eller imod Pinochet i 1988 støttede Evelyn Matthei diktatoren.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278