En tung lønningspose er ikke ensbetydende med at dit arbejde skaber stor værdi - ligesom de lavtlønnede ikke nødvendigvis skaber tilsvarende mindre værdi.
Direktørerne tjener meget mere, og medarbejderne tjener lidt mere.
Jens Jonatan Steen, Cevea
Det mener otte ud af ti danskere ifølge en rundspørge foretaget af Tænketanken Cevea.
I undersøgelsen erklærer 80,5 procent af 1004 repræsentativt udvalgte danskere sig enige i at "Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem den værdi man skaber og den løn man får". 13,8 procent erklærer sig uenige.
Ifølge analysechef hos Cevea, Jens Jonatan Steen er forklaringen, at folk oplever et voksende gab mellem de ansattes og direktørernes løn.
- Direktørerne tjener meget mere, og medarbejderne tjener lidt mere. I 2012 er direktørlønningerne vokset med 11 procent, og medarbejdernes løn med 1,3 procent, siger han til Fagbladet 3F.
Jens Jonatan Steen peger også på, at den spekulative økonomi, hvor der handles med værdipapirer, fylder mere end tidligere. Problemet er, at værdien bliver inden for den finansielle sektor. Den kan ikke på samme måde som tidligere omsættes i nye job og produktion.
- Stærkere banker og rigere investeringsselskaber har ikke i sig selv skabt større tryghed, bedre velfærd og generel velfærdsstigning for almindelige danskere, siger han.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278