I december enedes stats- og regeringscheferne om den sidste byggesten i EU’s bankunion, afviklingsmekanismen. Den skal ifølge pålydende sikre, at når en stor bank kommer i svære vanskeligheder, så skal den afvikles hurtigt og gelinde efter nærmere beskrevne procedurer, for at hindre "finansiel ustabilitet".

De store banker glæder sig til, at bankunionen bliver en realitet. 

Det koster penge - mange flere end bankerne er blevet bedt om at bidrage med – og meget af debatten har derfor handlet om, hvem der skal betale regningen.

Det centrale er derimod gledet i baggrunden; at bankunionen ikke vil hindre, at der overhovedet skal bruges af fælleskassen til at redde eller afvikle banker. Så længe vi har så store banker, at de vil rive en stor del af økonomien med i faldet, hvis de krakker, lige så længe vil vi blive tvunget til at bruge penge på at redde dem eller afvikle dem.

Hverken EU eller regeringerne er indstillet på at dele bankerne op i mindre stykker, så de har i stedet lavet en bankunion, der skal mindske de kriser, der uundgåeligt vil opstå fremover, ved at pille de fallerede banker fra hinanden ved brug af en håndfuld metoder, kaldet "værktøjer".

En af de metoder, der vil blive brugt, kaldes "virksomhedssalgsværktøjet", og dét har for længst skabt appetit blandt de største banker i EU. I al sin enkelhed går det ud på, at når en bank skal afvikles, skal myndighederne søge at sælge dens aktiver til andre banker, og dét oven i købet til spotpris.

Det er ironisk nok en fremgangsmåde, der kan gøre store banker endnu større. Blandt andet derfor glæder de store banker sig til, at bankunionen bliver en realitet.

Tag for eksempel den franske storbank BNP Paribas, hvor den øverste chef Jean-Laurent Bonnafé i et interview til et bankmagasin (Emerging Markets) forudser et udskillelsesløb:

"I sidste ende vil en konsolidering skubbe de svage spillere af banen, enten på grund af deres egen økonomi, eller på grund af deres tilhørssted".

Det bereder vejen for at hans egen bank kan vokse: "De stærkeste dele af banksystemet kan blive en del af en form for konsolidering, for eksempel gennem opkøb.."

Med andre ord vil de store blive større, og problemet – eksistensen af systemiske banker – vil vokse i takt.