Det var et tilløbsstykke, da Københavns Lærerforening i mandags inviterede til medlemsmøde for at orientere om den enighed, der er opnået med kommunen omkring lærernes arbejdstid. Omkring 160 var mødt frem for at få mere at vide om arbejdsforholdene efter sommerferien, hvor den nye folkeskolereform træder i kraft. 

Københavns Lærerforening og kommunen skrev under på et såkaldt forståelsespapir lige inden jul. Tilbage i september lavede Aarhus Kommune en arbejdstidsaftale med lærerne.

Det er et værdifuldt signal, at landets store kommuner går ind i et samarbejde med lærerne.
Anders Bondo Christensen, lærerformand

Indtil videre er det kun landets to største kommuner, der er gået imod de meget kraftige henstillinger fra både regeringen og Kommunernes Landsforening, om ikke at lave lokale aftaler om lærernes arbejdstid. Lærernes nuværende arbejdstidsaftale blev afskaffet med regeringens indgreb i lærerkonflikten sidste forår.

Regeringsindgrebet betyder, at skolelederne får den suveræne ret til at bestemme over den enkelte lærers arbejdstid. Der er intet loft over maksimalt antal arbejdstimer eller regler for, hvor meget tid der skal være til forberedelse.

Et lille skridt

Aftalerne i de to kommuner er ikke udtryk for noget kvantespring, men bestemt et skridt i den rigtige retning, vurderer lærernes formand Anders Bondo Christensen.

- Der er lang vej igen i forhold til at sikre den nødvendige forberedelsestid til at kunne levere en kvalificeret undervisning. Men det er et rigtig værdifuldt signal, at landets store kommuner går ind i et samarbejde med lærerne om, hvordan tingene skal føres ud i livet, siger Anders Bondo Christensen.

Den københavnske lærerformand Jan Trojaborg mener, at forståelsespapiret som er aftalt mellem lærerne, kommunen og skolelederne, indeholder forbedringer i forhold til regeringens lovindgreb. At det ikke hedder en aftale skyldes modstand fra kommunen, som ikke ønsker at lægge sig ud med Kommunernes Landsforening.

Der er opnået enighed om, at de københavnske lærere skal have en fast årsnorm på 1680 arbejdstimer og at lærerne skal være tilstede på skolen i 37 timer om ugen i 40 uger. 

- Det er en forbedring, at årsnormen ikke svinger fra år til år med tilsvarende udsving i antallet af stillinger fra år til år, siger Jan Trojaborg. 

Han fremhæver også, at det er lykkedes at sikre lærerne en garanti for, at hvis de skal arbejde på en dag, der ikke er skoledag, er de garanteret mindst 7,4 timers arbejde.

- Det beskytter lærerne mod, at de kan blive kaldt ind på skolen for får timers arbejde, forklarer Jan Trojaborg.

Blandt andre forbedringer i forhold til loven er, at det nu er cementeret, at de københavnske lærere har fri 1. maj og halvdelen af grundlovsdag. Desuden er alle lærere sikret mindst en arbejdsdag inden sommerferien, som kan bruges til at forberede opstarten efter sommerferien. 

Det ligger også fast, at lærerne før skolestart skal have en oversigt over årets opgaver, samt en plan for mødetidspunkter.

Aarhus får også lønaftale

I Aarhus fastslår den nye arbejdstidsaftale, at lærerne fra sommerferien skal arbejde på skolen 35 timer om ugen i 42 uger. Den øvrige arbejdstid udgør 215 timer på årsplan, som lærerne kan bruge til opgaver, som ikke er skemalagt. 

Puljen på 215 timer adskiller aftalerne i Aarhus og København. Som noget særligt har Aarhus også kædet sin aftale sammen med en lønaftale, der betyder, at lærere, som underviser i mange timer får et tillæg. Det giver skolelederne et incitament til at fordele undervisningstimerne mellem lærerne.

Modsat landets to største byer har andre kommuner valgt bare at diktere lærernes arbejdstider for det kommende skoleår. Det gælder for eksempel i Tønder, hvor lærerne uden at have været i forhandlinger har fået besked på, at de skal fremover skal være på skolen i 39 timer om ugen i 40 uger om året. Dertil kommer to uger med 30 timers arbejdstid. 

Danmarks Lærerforening håber, at andre kommuner vil følge København og Aarhus.