29 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Bekymring i det sydøstlige Ukraine

Et splittet land

Bekymring i det sydøstlige Ukraine

Russisk som officielt sprog forbudt i det sydlige og østlige Ukraine. Voldsomme protester.

Demonstration i den østukrainske by Donetsk søndag i protest mod de provestlige demonstranter i Kiev.
FOTO: Vasily Fedosenko/Reuters/Scanpix
1 af 1

Parlamentet i Kiev har netop vedtaget, at russisk ikke længere vil være officielt sprog i det sydlige og østlige Ukraine, hvor der bor en stor gruppe russisktalende.

I Vestukraine og det centrale Ukraine tales der ukrainsk.

Der er oprettet en såkaldt folkemilits, der patruljerer i gaderne for at forsvare Lenin-statuer.

Begivenhederne i Kiev med afsættelsen af præsidenten lørdag bekymrer indbyggerne i det østlige og sydlige Ukraine.

Dets regioner ser ikke længere parlamentet i Kiev som "legitim" - altså lovligt, hvilket vil få den nye regering, der snart er på plads i Kiev, til at få svært ved at regere landet.

Regionen Krim vil således være selvstændig, lyder det fra det lokale parlament, og der er oprettet en såkaldt folkemilits, der patruljerer i gaderne for at forsvare Lenin-statuer og mindesmærker for Sovjetunionens soldater under Anden Verdenskrig.

Statuer og mindesmærker bliver andre steder i Ukraine pillet ned i disse dage, rapporterer tv-stationen Russia Today.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. feb. 2014 - 10:25   26. feb. 2014 - 11:14

Ukraine

Anders Fenger
Skribent
Tidslinie: Ukraine
  • 21. november 2013: Ukraines præsident Viktor Janukovitj opgiver en EU-associeringsaftale. 
  • December: Pro-EU-demonstranter besætter Kievs rådhus og Maidan-pladsen.
  • 20-21. februar 2014: Mindst 88 mennesker dræbt i Kiev-sammenstød. 
  • 21. februar: EU-lande mægler aftale mellem Janukovitj og oppositionen om at fremskynde nyvalg.
  • 22. februar 2014: Parlament og præsidentbolig stormes af fascistgruppen Right Sector. Parlamentet afsætter præsidenten og udskriver præsidentvalg til den 25. maj.
  • Den 22. februar tiltrådte Ukraines nye regering, der er anerkendt af EU og USA.
  • Premierminister blev den "moderate" og konservative Arseny Yatsenyuk fra det EU-positive Fædrelands-parti.
  • De to andre regeringspartier var det liberale UDAR-parti – med forbindelser til det kristeligt konservative tyske regeringsparti, CDU.
  • 27. februar: Det tredje regeringsparti bliver er det fascistiske Svoboda-parti med forbindelser til blandt andet det franske Front Nationale.
  • Seks fascister fra partiet Svoboda og fascistgruppen UNA-UNSO intræder i Arseniy Yatsenyuks nye regering. 
  • 28. februar: Politiske ledere i den østlige del af landet det klart, at de ikke mener, at parlamentet i Kijev repræsenterer dem.
  • 3. marts: USA melder, at man vil støtte Ukraine økonomisk. 
  • 16. marts: Folkeafstemning på Krim medfører løsrivelse fra Ukraine.
  • 17. marts: Krim-parlamentet erklærer Krims uafhængighed og søger optagelse i Den Russiske Føderation.
  • 6. april: Regeringsbygninger og politistationer i det østlige Ukraine bliver besat af russisktalende demonstranter.
  • 2. maj: Fascister og fodboldhooligans sætter ild til Fagforeningernes Hus i Odessa og dræber derved 42 russisktalende i bygningen.
  • 11. maj: Folkeafstemninger i de østukrainske regioner Lugansk og Donetsk betyder at over 90 procent stemmer for løsrivelse fra Ukraine.
  • 25. maj: Rigmanden Petro Poroshenko valgt til præsident i Ukraine.
  • 17. juli: Malaysia Airlines flight MH17 skudt ned over Østukraine.
  • 5. september: Forslag om våbenhvile i Østukraine.
  • Blandt andet den fascistiske milits, Højre Sector, nægter at anerkende våbenhvilen og fortsætter angreb i Østukraine.
  • 15. september foreslår Ukraines præsident øget selvstyre i Østukraine i en føderation.
  • 6. september: Konflikten har kostet 20 000 menneskeliv, oplyser Ukraines Kommunistiske Parti.
  • 12 september: EU's udvidede sanktioner mod Rusland træder i kraft.
  • 16. september. EU-parlamentet godkender associeringsaftale med Ukraine.
  • 22. september. Endelig våbenhvile aftales, men den afbrydes gentagne gange.
  • 26. oktober: Parlamenstvalg i Ukraine. Valgdeltagelse: 52 procent.
  • 2. november: Præsident- og parlamentsvalg i de to regioner Donetsk og Lugansk i det sydøstlige Ukraine. Valget ikke anerkendt af Kijev.
  • Januar 2015. Ny ukrainsk regering af populistisk, liberal-konservativ observans udpeges – uden deltagelse af fascisterne fra Svoboda og UNA-UNSO.
  • I stedet deltager det fascistiske, Det Radikale Parti i fem-partis-regeringen.
  • 9. januar: FN-rapport anslår, at en million er flygtet fra deres hjem på grund af krigen – halvdelen til udlandet.
  • 9. januar: 5000 er blevet dræbt og 10.300 såret.
  • 10. februar 2015: Endelig våbenhvileaftale underskrives i Minsk i Hviderusland.
  • Våbenhvilen brydes dog kort efter.
  • 15. april: Mindst 6116 mennesker er blevet dræbt og 15.474 såret på ét år.

Kilde: UKP, FN, RIA Novosti