22 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Lammende bankkonflikt rykker nærmere

Har sendt andet varsel

Lammende bankkonflikt rykker nærmere

Finansforbundet har her til morgen afgivet andet konfliktvarsel i forbindelse med overenskomstforhandlingerne med Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Hvis de bankansatte går i strejke kan de lamme alt fra elektroniske betalinger, banker, netbank og hæveautomater.
FOTO: Pamela Juhl
1 af 1

En lammende konflikt, som kan sætte landet i stå, er i dag rykket et skridt nærmere.

Vi har været nødt til at afgive andet konfliktvarsel her tidligt fredag morgen.
Kent Petersen, Finansforbundet

Bankfolk og andre ansatte i finanssektoren kan nemlig ikke blive enige med Finanssektorens Arbejdsgiverforening om, hvordan løn- og arbejdsvilkår skal se ud de kommende år, og nu har man udsendt andet konfliktvarsel her til morgen. Det skriver Avisen.dk.

Siden 28. februar har der været forhandlet gennem Forligsinstitutionen, fordi parterne ikke kunne blive enige og forhandlingerne brød sammen den 18. februar.

>> LÆS OGSÅ: Bankansatte truer med strejke

- Forhandlingerne fortsætter i Forligsinstitutionen under Forligsmandsloven, som umuliggør konkret kommunikation fra forhandlingernes indhold, men vi har været nødt til at afgive andet konfliktvarsel her tidligt fredag morgen. Vi vil fortsat meget gerne lave et resultat ved forhandlingsbordet, og det håber vi bestemt også stadig er muligt, lyder det fra Kent Petersen, formand for Finansforbundet, i en pressemeddelelse.

En eventuel konflikt kan tidligst træde i kraft 1. april 2014, og det vil blive en konflikt som virkelig kan sætte magt bag de ansattes krav, hvis den træder i kraft.

En strejke indebærer nemlig, at alt lige fra elektroniske betalinger, banker, netbank, kontantautomater med videre lukkes ned i hele landet.

Når arbejdet i Forligsinstitutionen er overstået, er der tre scenarier:

  • Parterne kan selv indgå et forlig
  • Forliginstitutionen kan fremsætte et mæglingsforslag
  • Begge dele skal i givet fald til afstemning blandt Finansforbundets medlemmer, og stemmer de nej, eller kommer der ikke noget forlig ud af arbejdet i Forligsinstitutionen, ender man i en konflikt

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. mar. 2014 - 11:48   07. mar. 2014 - 12:14

OK 2014

as@arbejderen.dk