Siger Danmark ja til EU-patentdomstolen ved folkeafstemningen den 25.maj, kan det få store konsekvenser for vores fællesskab, for de små virksomheder, for innovationen, fordi der flyttes magt væk fra danske domstole og til en EU-særdomstol. Risiciene er mange, men én ting er sikkert – de store multinationale selskaber vil stå som vinderne.

Først og fremmest anbefaler Enhedslisten et nej til EU-patentdomstolen, fordi et ja vil medføre mange flere patenter i Danmark. Med det risikerer vi et samfund, hvor store selskabers interesse vil vinde over fællesskabet.

Problemet med patenter er særligt kendt i forhold til medicinalindustrien, hvor behandlinger, udviklingen af ny medicin og adgangen til den styres af de multinationales patenter og profitjagt – ikke af hensyn til menneskers sundhed.

I USA har læger og hospitaler eksempelvis betalt overpris for at teste kvinder for brystkræft, fordi firmaet Myriad Genetics har haft patent på en bestemt menneskelig gen-sekvens.

Patenter på liv og planter

Ifølge den europæiske patentkonvention kan der ikke udstedes patenter på planter, dyr, eller for den sags skyld mennesker, da naturen ikke er en opfindelse. Med EU’s bioteknologiske patentdirektiv er dette forbud imidlertid blødt op, og siden da har det Europæiske Patentkontor udstedt flere tusinde europæiske patenter på planter og liv.

Som det er nu, er det kun cirka en tiendedel af de europæiske patenter, der godkendes i Danmark, men enhedspatentet, der afløser de europæiske patenter, vil gælde med det samme i alle de tilsluttede lande – herunder Danmark, hvis vi stemmer ja til patentdomstolen.

Der er intet at vinde med et ja den 25. maj – men rigtigt meget at tabe.

Det kan føre til et skred i hvilke patenter, der bliver gyldige i Danmark i fremtiden. Så ikke bare opfindelser, men opdagelser af naturen bliver patenteret.

I sommers tog det multinationale fødevareselskab, Monsanto, eksempelvis patent på en bestemt type broccoli, der ellers var naturligt fremavlet. Men det europæiske patent gør broccolien til Monsantos ”opfindelse”.

I 2010 fik medicinalfirmaet Novartis blåstemplet et patent på en bestemt gensekvens, hvilket i praksis giver dem patent på at diagnosticere kræft i bugspytkirtlen – altså meget lig Myriad Genetics patent, der havde grelle konsekvenser i USA. På lignende vis har EU’s patentkontor de seneste år udstedt patenter på en særlig type peberfrugt og melon.

Ikke flere arbejdspladser

Tilhængerne af EU-patentdomstolen ynder at fortælle, hvordan erhvervsliv og arbejdspladser vil blomstre, hvis vi går med. Men det argument holder ikke. Opgørelser over, hvem der udtager flest europæiske patenter, viser nemlig, at det er de helt store multinationale virksomheder. Det er dermed først og fremmest dem, der har interesse i den fælles europæiske patentering. De små virksomheder bliver derimod taberne.

Det er under én procent af de danske virksomheder, som i dag har udtaget europæiske patenter. De øvrige 99 procent står over for en stor belastning ved et ja ved afstemningen. Det øgede antal patenter kan medføre en tilsvarende forøgelse af søgsmål mod danske virksomheder. Og det vil skade de små og mellemstore, der ikke har råd til at ansætte den hær af jurister, det kræver at forsvare sig og følge med i patentudviklingen.

Her er særligt grund til at bekymre sig om softwarepatenter, der flittigt godkendes af det Europæiske Patentkontor og som kan belaste ikke bare it-udviklere, men alle små danske firmaer fra murermesteren til revisoren, der dagligt har ansatte, der bruger software.

Ved folkeafstemningen den 25. maj er der intet at vinde med et ja – men rigtigt meget at tabe.