Det er der nogen der tror, at 1.maj er dagen hvor arbejderklassen samles for at hylde socialdemokraterne.  Der tager de grundlæggende fejl. 1.maj er arbejderklassens Internationale kampdag. Det er dagen hvor arbejderbevægelsen gør status og ruster sig til kamp.

I går fremlagde regeringen den længe ventede beskæftigelsesreform. Den er et gennemgående tema i socialdemokraternes taler i dag. De forsøger at vende tilbagegangen og skabe kant til de borgerlige partier.

Der er flere gode elementer i ordningen, blandt andet fordi man skaber flere uddannelsesmuligheder til ufaglærte, beskærer tåbelig tvangsaktivering og giver  a-kasserne en større og mere aktiv rolle. Men reformen indeholder også tidsler, bla. fordi man vil skære 20% af dagpengene for de arbejdsløse, som påbegynder et længerevarende uddannelsesforløb.  

Kritikken af regeringen er markant, fra den aktive del af fagbevægelsen. I Dagbladet Arbejderen i dag udtaler Leif Kolding fra 3F Djursland, at Mange af vores medlemmer er kommet i klemme på grund af regeringens politik. De er skuffede og føler sig svigtet.  Hans udtalelser afspejler klart stemningen i arbejderklassen i dag, en stemning som beskæftigelsesreformen ikke grundlæggende vil ændre.

Danmark er et af verdens rigeste lande. Alligevel mangler regeringen fortsat at forholde sig til det største problem på det danske arbejdsmarked, nemlig den store arbejdsløshed og de manglende praktikpladser til tusinder af unge. Regeringen har ikke engang taget tilløb til en offensiv beskæftigelsespolitik med sine hidtidige lovkataloger.

Absurd nok kalder regeringen det vækstplaner, når man skærer på velfærden, fyrer i det offentlige og giver storkapitalen skatte- og afgiftslettelser. 40.000 nedlagte stillinger i den offentlige sektor - det er massefyringer til skade for Danmark. 

Vi glemmer heller ikke regeringen støtte til salget af både DONG og NETS til griske udenlandske kapitalfonde, på trods af at begge virksomheder åbenlyst burde være offentligt ejet, ligesom undervisning, sundhed, ældrepleje, Nordsøolien, telesektoren, vand, varme og kollektiv transport, burde være det.

En stærk offentlig sektor skaber et mere solidarisk samfund og peger i retning af det socialistiske Danmark, som kommunisterne kæmper for.

Statsministeren siger, at regeringens projekt er flere i arbejde og bedre velfærd. Det skulle man ikke tro, når man ser den politik, der er ført i de sidste år.

Helle Thorning Schmidt insistere på at, regeringen har ført en rigtig politik. Hun glæder sig over, at Danmark nu er taget af EU's sorte liste over lande med for store underskud på de offentlige udgifter.  Men hun burde bekymre sig over det flertal af danskere, som har betalt for kapitalismens krise, i kraft af den politik  regeringen har ført.

Virkeligheden er at Socialdemokraterne ikke har et selvstændigt projekt længere og heller ikke kan få det, så længe man binder sin politik op på EU's finanspagt.

Statsministeren forsøger åbenlyst at berolige frustrerede medlemmer og vælgere, som i stigende omfang ser sig om efter mulige alternativer, eller har givet op i frustration. Men mange almindelige mennesker ved godt, at Lars Løkke vil være endnu værre.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen mener, at de dårlige meningsmålinger gør det nødvendigt at socialdemokraterne spørger sig selv, om ikke man kunne have gjort det bedre.

Det lyder fornuftigt, men hun skylder stadigt at vise danskerne, at hun selv lytter til kritik. 

Hvad er beskæftigelsesministerens forslag, når regeringen kritiseres for at  over 34.000 arbejdsløse danskere allerede har mistet dagpengeretten og tusinder helt er frataget  eksistensgrundlaget? Hvad mener hun om  fagbevægelsens krav om at genindføre fuldt fradrag for det faglige kontingent?

Hvilke konsekvens drager hun af  de studerendes kritik af SU reformen, den massive kritik  af førtidsreformen og kritikken af skattelettelserne til erhvervslivet?

Mette Frederiksen skylder også at forklare os, hvorfor hun støtter at Danmark indkøber nye kampfly for 30 milliarder og rundhåndet bevilger andre milliarder på dansk deltagelse i USA's og NATOs aggressive krige og operationer fjernt fra Danmarks grænser.  Det er penge der kunne være brugt til markante forbedringer af sundhedsvæsenet, ældreplejen og den danske folkeskoler og skabe tusinder af nye arbejdspladser.

Mette Frederiksen lover at lytte, men hun har, som resten af regeringen, proppet Finanspagten i begge ører. Hun lytter ikke til folkets røst, men langt mere til kravene fra EU og Dansk Industri.   

Desværre er der også i ledelsen af mange forbund, alt for mange som freder regeringen og nægter at forholde sig til konsekvenserne af EU-medlemskabet. 

Det er sådanne holdninger, som fører Lars Løkke tilbage statsministeriet. Det er ikke kritikken fra den aktive del af fagbevægelsen og  fra landets arbejdspladser, der gavner de borgerlige partier. Tværtimod. En aktiv arbejderbevægelse, er det bedste værn for at holde VKO væk fra regeringskontorerne. Men det kræver at der skabes samling om en politik til gavn for den danske arbejderklasse.

Om godt tre uger er der valg til EU-parlamentsvalget og folkeafstemning om patentdomstolen.

Arbejderbevægelsen i Europa er under et voldsomt pres.  Arbejdsgiverne er i offensiven mod vores løn og arbejdsforhold – ja selve retten til at indgå kollektive overenskomster og være fagligt organiseret, udfordres af storkapitalen. Der er millioner af arbejdsløse i EU. I flere lande er over halvdelen af de unge holdt ude fra arbejdsmarkedet.

Alle regeringer i EU fører grundlæggende den samme politik. De skærer på velfærden, de fyrer offentligt ansatte og giver skatte- og afgiftslettelser til storkapitalen. 

EU's indflydelse på Danmark har aldrig været større.  I årevis har EU-tilhængerne påstået, at Danmark selv bestemmer hvordan velfærden skal indrettes. Virkeligheden er, at EU traktaterne garanterer kapitalens, arbejdskraftens, varernes og tjenesteydelsernes frie bevægelighed og truer den danske velfærd.

Danmark har allerede fået en dom ved EF-domstolen som har tvunget regeringen til at gøre det lettere for EU-borgere at få SU i Danmark. Nu er det børnechecken, der er i spil og med den op mod 120 andre velfærdsydelser. 

Arbejdsgiverne jubler, fordi det kan bruges til at tiltrække billig østeuropæisk arbejdskraft. Men det er en tikkende bombe under de danske velfærdsydelser. Det  understreger, at det er storkapitalen i EU, der i sidste ende bestemmer. Det danske folketing har aldrig bestemt mindre.

Fundamentet for Centrum Venstre, og grundlaget for hvad mange opfatter som traditionel socialdemokratisk politik, forsvandt som dug for solen, da regeringen frivilligt valgte at tilslutte sig EU’s finanspagt, som  også er de erklærede borgerlige partiers økonomiske og politiske bibel.

Finanspagten betyder, at EU sætte rammerne for Danmarks økonomiske politik . Dermed skar man endnu en skive af Danmarks selvbestemmelsesret og demokratiet. 

Hvis velfærden skal sikres kræves et brud med EU. Det vil Helle Thorning og Bjarne Corydon og Co. forhindre for enhver pris.

Det er vigtigt, at huske på den 25.maj når vi skal stemme til EU-parlamentet.

Kommunistisk Parti anbefaler at stemme på Folkebevægelsen. Jeg stemmer personligt på Karina Rohr Sørensen fra kommunistisk Parti, som er en af kandidaterne på liste N.

Vi kan ikke overlade  Danmarks fremtid til politikerne i det danske folketing.  

Derfor en min appel i dag på arbejdsklassens internationale kampdag.

Organiser jer og kæmp sammen

Kæmp for demokrati, velfærd og international solidaritet

Kæmp imod social dumping, arbejdsløshed og nye våbenindkøb[1]

Hjælp med at sikre Folkebevægelsen et godt valg den 25 maj.  

Det er storkapitalen og ikke dig og mig der skal tvinges til at betale for kapitalismens krise.

Socialisme er fremtiden. Det er et nødvendigt budskab i dag, hvor vi fejrer 1.maj for 125.gang!

Fortsat god kampdag