Overskriften gengiver en yndlingsudtalelse fra økonomer. Åbenhed bestemmes i forhold til udenrigshandlen, det vil sige udelukkende ud fra varer og tjenesteydelser, der krydser grænsen ved Kruså, eller sejles og flyves ind og ud, eventuelt sendes elektronisk.

Nu er det gået op for Dansk Folkeparti og andre på højrefløjen, at arbejdskraft også krydser grænsen. De og nationaløkonomerne glemmer belejligt at indtænke kapitalbevægelser.

Det er ikke så meget lønforskelle som kapitalindkomster, der er udslaggivende for den stigende ulighed. 

Danmark og andre dominerende økonomier investerer på kryds og tværs over kloden. Produktionen foregår typisk i lavindkomstlande, mens ejerskabet spredes på flere skattely for til sidst at ende i en dækadresse på en tropisk ø.

Politikere spørger tit om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, men hvad lever vi af nu? Der er 3-400.000 industriarbejdere. Langt de fleste lønmodtagere er service(med) arbejdere rettet mod det indenlandske og i mindre grad udenlandske marked. Stjerner som Noma tiltrækker udlændinge på jagt efter kulinariske ’oplevelser’. Men vi lever ikke af Noma i så høj grad, som omtalen antyder.

Internationale aktiviteter

Handelsbalancen (det vil sige forholdet mellem eksport og import af varer), tjenestebalancen og løbende indkomster indgår i betalingsbalancen.

Overskuddet på de to første poster var i 2013 på 108 milliarder kroner, mens de indkomster og profitter danskere hiver hjem fra udlandet, var på 64 milliarder kroner netto. Storvirksomheder med udlandsaktiviteter lader vel også en del indtægter blive derude. Danske virksomheder har ifølge Berlingske Research udenlandske investeringer på 1400 milliarder kroner.

En stor del af de danske ansatte i Mærsk, Novo, ISS, Danfoss, Lego, Carlsberg, Vestas, Danish Crown, Arla Foods og Dong er beskæftiget med internationale aktiviteter. I årene 2008-13 er der skabt 62.000 jobs i udlandet af danske virksomheder, der samtidig har nedlagt 18.000 i Danmark, ifølge Berlingske Research. Lego og Novo er de eneste, der ansætter herhjemme for tiden.

Boom i indtjening

"De største danske virksomheder kan se frem til et regulært boom i indtjeningen i år. Overskuddene efter skat vil samlet set stige med ikke mindre end 30 procent, viser en analyse fra Sydbank af forventningerne til 22 af Danmarks største selskaber i 2014," skriver Jyllands-Posten den 12. marts. Politiken uddyber med, at danske aktieejere kan få udlodninger på 70 milliarder kroner i år, 30 milliarder mere end før krisen.

Det skal nok øge omsætningen i Københavns restaurants-, bar- og natteliv og give stof til Se og Hør. Den øvre ende af boligmarkedet er genopstanden. Det er ikke så meget lønforskelle som kapitalindkomster, der er udslaggivende for den stigende ulighed. Økonomers forbløffelse over Thomas Pikettys bestseller Kapitalen i det 21. århundrede, der netop har den pointe, viser deres hidtidige henslumren.

Danmark er altså godt med. Det retter søgelyset mod danske virksomheders adfærd i fattige lande. Opfører de sig bedre end konkurrenterne, eller er de solidariske med deres artsfæller for ikke at ødelægge konkurrencen? De spørgsmål og mange andre kræver svar.