11 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Anders Fogh kræver oprustning i NATO-lande

Krise i Ukraine

Anders Fogh kræver oprustning i NATO-lande

Krim-begivenhederne er at sammenligne med 11. september, siger Anders Fogh Rasmussen.

NATO-lande skal afsætte flere penge til militær, siger Anders Fogh Rasmussen.
FOTO: David WcernyReuters/Scanpix
1 af 1

I et interview søndag i det tyske dagblad Frankfurter Allgemeine sammenlignede NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen annekteringen af Krim med terrorangrebet mod USA den 11. september 2001.

Lad være med at skære jeres forsvarsudgifter ned.
Anders Fogh Rasmussen.

Han opfordrede i denne forbindelse til en massiv oprustning i de europæiske NATO-lande.

– Lad være med at skære jeres forsvarsudgifter ned, vend udviklingen og øg gradvist beløbene til forsvar, sagde Anders Fogh Rasmussen.

Han mener, at "det, Rusland har gjort, er et wake-up-call for Europa".

– Rusland har øget sine forsvarsudgifter med 30 procent, mens nogle europæiske NATO-medlemmer har skåret udgifterne med 40 procent, sagde NATO-generalsekretæren.

Rusland militærbudget er i dag otte procent af NATO's, viser tal fra det svenske fredsforskningsinstitut SIPRI.

Fogh Rasmussen hævdede, at NATO's indsættelse af tropper, kampfly og flådeenheder til Østeuropa kun skulle bruges til politisk "at afskrække Rusland".

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. maj. 2014 - 14:51   08. maj. 2014 - 14:58

NATO

Anders Fenger
Skribent
NATO
  • NATO – North Atlantic Treaty Organization – blev etableret i 1949 med de allierede krigspartnere USA, Storbritannien og Frankrig som de drivende kræfter.
  • Militæralliancens vigtigste formål var at inddæmme de nye socialistiske lande i Østeuropa samt det daværende Sovjetunionen, som var alliancens fjende nummer ét. 
  • Da NATO blev oprettet, deltog Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Holland, Island, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Storbritannien og USA.
  • I dag har NATO 28 medlemslande. Dertil kommer 41 partnerskabslande i Europa, Asien, Mellemøsten og Nordafrika, der deltager i militæralliancens øvelser og bidrager til NATO's militære missioner.
  • Landene er forpligtet til at forsvare hinanden, hvis et eller flere NATO-lande bliver angrebet. 
  • NATO er i dag verdens største militære alliance og opererer på flere kontinenter.