Ukraines parlament inviterede tirsdag NATO til at holde en række fælles militære øvelser i landet, selv om Ukraine ikke er medlem af NATO. Ukraine har derimod været en del af NATO's partnerskabsaftaler siden 1997.
Washington demonstrerer ene og alene sin magt.
Aleksey Pilko, russisk ekspert
Styrkelsen af NATO's østgrænse vil betyde, at tropper fra blandt andet USA vil befinde sig i umiddelbar nærhed af de russiske styrker på Krim-halvøen.
– Dette er en god mulighed for at udvikle vores væbnede styrker, udtalte Ukraines nyindsatte forsvarsminister, Mykhailo Koval, i parlamentet, Verkhovna Rada, forud for afstemningen.
Hvis NATO siger ja til invitationen fra Ukraines parlament, vil USA deltage i to sæt militærøvelser denne sommer, kaldet Rapid Trident og Sea Breeze, skriver nyhedsbureauet AFP.
Parlamentet skriver i en note til beslutningen tirsdag, at flådedelen af Sea Breeze-øvelsen vil blive gennemført mellem juli og oktober ud for sortehavsbyen Odessa, få hundrede kilometer fra Krim.
Ukraines parlament annoncerede også to militærøvelser med Polen og en fælles landøvelse med Moldova og Rumænien.
Søndag sendte USA's hær 300.000 måltider mad i portionspakker til ukrainsk militær, oplyser United States European Command i en pressemeddelse.
NATO-ministre optrapper
Samtidig satte NATO-landenes udenrigsministre tirsdag sig til bords i Bruxelles efter at have forhandlet hele dagen om blandt andet krisen på Krim, som ifølge NATO er ramt af "Ruslands overtagelse", mens Ukraine bliver presset ved dets grænser i stil med landene i Baltikum.
– NATO største ansvar er at beskytte og forsvare vort territorium og vore folk. Og tag ikke fejl, dette er, hvad vi vil gøre, sagde NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen bagefter på et pressemøde.
I weekenden vurderede USA og EU, at Rusland havde op mod 40.000 soldater nær Ukraines østlige grænser.
I punkt to fra topmødebeslutningen i NATO står der ordret:
"Vort mål om en euro-atlantisk region i frihed og fred har ikke ændret sig, men er blevet fundamentalt udfordret af Rusland". Og "et uafhængigt, suverænt og stabilt Ukraine, fast besluttet på demokrati og respekt for menneskerettigheder, minoriteternes rettigheder og retsstaten, er nøglen til euro-atlantisk sikkerhed".
Tåbeligt, siger russerne
NATO's holdninger får Aleksey Pilko, russisk ekspert i udenrigsanliggender ved Moskvas Statsuniversitet, til at ryste på hovedet.
– Washington demonstrerer ene og alene sin magt ved at skabe en ny skurk og dæmon, som hele deres militære magt så kan udfordre ved brug af en masse småstater som trædesten, siger han.
Han mener, at den nuværende krise med udgangspunkt i Ukraine er en af USA "største geopolitiske fiaskoer".
– Krisen resulterede ikke i Ukraines integration i EU eller NATO, men i en national identitetskrise og Krims sammenslutning med Rusland, siger Aleksey Pilko til det russiske nyhedsbureau Novosti.
"Ikke en aggressiv handling"
Ifølge det britiske dagblad The Telegraph søgte Polen på tirsdagens NATO-topmøde om, at NATO sender 10.000 tropper til landet, som skal vise Rusland, at organisationen er klar til at forsvare sine medlemsstaters territorium.
NATO-mødet diskuterede også at sende blandt andet luftstøtte til de tre baltiske NATO-lande, Estland, Letland og Litauen, der grænser direkte op til Rusland. Folketinget har vedtaget at Danmark kan bidrage med seks F-16-fly til at "overvåge luftrummet". Den danske udenrigsminister Martin Lidegaard (R) siger, at det ikke skal ses som en militær optrapning.
- Det her er ikke en aggressiv handling, det er en handling af solidaritet, siger Martin Lidegaard til Ritzau.
Han var på NATO-mødet med til at beslutte, at NATO midlertidigt afbryder alle aftaler om samarbejde med Rusland. NATO besluttede at "suspendere" al praktisk civilt og militært samarbejde med Rusland, lød det i en erklæring fra alliancen.
Desuden skal NATO udarbejde en "pakke", som styrker og udvikler alliancens fælles forsvar og støtter medlemslandene mod øst.
Hviderusland er bekymret
NATO's skridt bekymrer Hviderusland, der er nordøstligt naboland til Ukraine. Hvideruslands præsident, Alexander Lukasjenko, var direkte i et nyligt interview på det ukrainske tv-program Shuster Lev.
– Vi er ikke bange for NATO, men er nødt til at reagere på deres handlinger (…). Derfor er vi tvunget til – i det mindste – at sige til dem: Vi tror ikke, du kommer til at kæmpe mod os i morgen, og vi tror ikke, at du er en potentiel aggressor, men vær venlig ikke at gå videre mod øst – stop, og lad os samarbejde om økonomiske, politiske spørgsmål, men stop al fremgang i militær forstand, opfordrede præsidenten.
Han tilføjede, at NATO "overalt svigter tilsagn og krænker internationale aftaler", og "hvis NATO opstiller kampklare tropper, er vi tvunget til at gøre det samme".
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278