Der er ingen grund til at hylde EU's kemikalielovgivning. For få uger siden fik Danmark et påbud fra EU-kommissionen om at hæve forbuddet mod fire giftstofferen – phtalater – der mistænkes for at skabe hormonale forstyrrelser. Det er et foreløbigt punktum for 15 års tovtrækkerier i EU om phtalater, med Danmark i en hæderlig rolle, bortset fra lige dette aktuelle kapitel, hvor miljøministeren kastede håndklædet i ringen uden at kny.

Det er et markant tilbageskridt, men måske kun det første af mange. For dokumenter fra forhandlingerne mellem EU og USA om en frihandelsaftale, det såkaldte Transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP), er begyndt at sive ud, og der er ikke godt nyt fra den front på kemiområdet.

USA er tidsaldre bagud

Den korte historie er, at Kommissionen og formentlig også Rådet er parat til at udvikle procedurer for godkendelse af kemikalier i tæt "partnerskab" med amerikanerne i fremtiden. Der skal sættes nye standarder for, hvornår kemikalier kan godkendes, og hvornår ikke.

Det fremgår af en beskrivelse af EU's forslag ved forhandlingerne, der kan ses på Kommissionens hjemmeside. I en analyse af dokumentet skriver miljøtænketankene CIEL og Client Earth, at det udgør "en alvorlig trussel mod den offentlige sundhed og mod miljømæssig sikkerhed".

Allerede i udgangspunktet var det en dårlig idé at sætte kemikalier på dagsordenen for forhandlingerne om frihandelsaftalen. For nok lader EU's kemikalieregler meget tilbage at ønske, men USA er flere tidsaldre bagud. Kort sagt er det i USA op til myndighederne at bevise, at der ikke er den ringeste tvivl om, at et stof er farligt, mens det i EU er op til industrien at bevise, at et stof er sikkert. 

Det er fuldt bevist, at der ikke kommer noget godt ud af at køre parløb med amerikanerne på kemiområdet.     

Forslaget fra EU lægger ganske vist ikke op til at rulle kemikaliebeskyttelsen tilbage med ét slag. Det vil ske gennem komplicerede procedurer, og over lang tid. Amerikanerne kan for eksempel ende med at få faste pladser i officielle, politiske organer, der behandler og diskuterer hvorvidt bestemte kemikalier er sikre eller ej, ligesom der lægges op til, at industrien selv kan bidrage til overvejelserne. Den vil de bruge til at fjerne eksisterende barrierer for kemikalier.

Det er et raffineret angreb på beskyttelsesniveauet, der lægges op til. Det har stået klart fra dag ét, at et frontalangreb på beskyttelsesniveauet for blandt andet kemikalier ville lide politisk nederlag og bringe den samlede aftale i fare. Derfor har kemikalieindustrien på begge sider af Atlanten været mere smarte, og har i stedet foreslået en mere diskrete og langsigtet tilgang. Og faktisk er forskellen mellem Kommissionens forslag og kemiindustriens samlede oplæg til at overse. 

Stort spillerum

Under forhandlingerne har EU's Kommissær for Handel, Karel de Gucht, sagt adskillige gange, at han ikke har lagt op til egentlige ændringer af EU-reglerne. Måske er det rigtigt. Men problemet er, at inden for rammerne af de eksisterende regler er der et stort spillerum for både kloge og tåbelige beslutninger, alt efter hvem der har overtaget i de komplicerede og ofte mørkelagte procedurer.

I sagen om phtalater kunne Kommissionen snildt have undladt at give Danmark pålæg om at hæve forbuddet. Sådan gik det ikke, og måske har det endda noget at gøre med de igangværende forhandlinger med amerikanerne.

Uanset om det er tilfældet eller ej, så er det i hvert fald fuldt bevist, at der ikke kommer noget godt ud af at køre parløb med amerikanerne på kemiområdet.