Torsdag godkendte det ukrainske parlament en ny lov, som indfører sanktioner mod Rusland. Ifølge Radio Free Europe gør loven det også lettere at blokere medier, som "anses for at være en trussel mod Ukraines sikkerhed".
Russia today, Life News – disse er alle trusler mod vores nationale sikkerhed.
Tetiana Semiletko
Loven gør det muligt at blokere ethvert nationalt eller internationalt medie eller hjemmeside uden en dommerkendelse. Organisationen Reportere Uden Grænser fordømmer den nye lov.
– Det giver Det Nationale Sikkerhedsråd urimelige beføjelser til at indføre den bredeste form for censur på grundlag af meget vage kriterier og uden garantier, siger Johann Bihr fra Reporter uden grænser.
Ifølge Itar-Tass blev loven godkendt med 228 stemmer for ud af parlamentets 450 medlemmer.
>> LÆS MERE: Kommunisternes gruppe i parlamentet opløst
Medielovgivningsinstituttet i Kiev er positiv overfor censur af russiske medier, men frygter, at det også kan ramme ukrainske medier.
– Russia today, Life News – disse er alle trusler mod vores nationale sikkerhed. Men det er også muligt, at nogle af vores egne medier vil blive forbudt, lukket eller begrænset, og det kræver bare, at der tages en beslutning i sikkerhedsrådet og et dekret fra præsidenten, siger Tetiana Semiletko fra instituttet.
Johann Bihr fra Reportere Uden Grænser mener ikke, at spørgsmålet om national sikkerhed kan retfærdiggøre en sådan lovgivning.
– De store udfordringer, som de ukrainske myndigheder står overfor og deres legitime bekymringer om national sikkerhed, retfærdiggør under ingen omstændigheder sådan et angreb på den grundlovssikrede ytringsfriheden, siger han.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278