Den 8. oktober bliver der dannet et nyt, stort forhandlingsfællesskab, som omfatter alle ansatte i kommuner og regioner. Forhandlingsfællesskabet skal forhandle overenskomst på vegne af over 600.000 offentligt ansatte. 

Det er forhandlingsorganisationen KTO og Sundhedskartellet, der går sammen i Forhandlingsfællesskabet. 

Vi er nødt til at stå sammen for at forhindre, at det samme sker i forhold til nye faggrupper. 
Anders Bondo

Samlingen sker i lyset af arbejdsgivernes aggressive adfærd ved overenskomstforhandlingerne i 2013, hvor lærerne blev lockoutet i fire uger. 

- Det, vi oplevede i 2013, er medvirkende til, at alle nu siger, at vi er nødt til at stå sammen for at forhindre, at det samme sker i forhold til nye faggrupper. Det stiller os stærkere, at vi nu samler os, siger Anders Bondo Christensen til Arbejderen. Udover at være lærerformand er han også formand for KTO.

Selvom Forhandlingsfællesskabet først dannes officielt til oktober, er det fælles arbejde allerede gået i gang. 

- Vi er langt fremme med en fælles strategi for overenskomstforhandlingerne i 2015, siger Anders Bondo Christensen.

Debat om sympatikonflikt

Det største forbund i Forhandlingsfællesskabet er FOA med omkring 190.000 medlemmer. FOA's formand, Dennis Kristensen, er enig i, at det nye forhandlingsfællesskab betyder en styrkelse.

- Men situationen ændrer sig jo ikke med et slag, fordi vi får en fælles organisation. Lærerkonflikten har været en øjenåbner, det med at opleve arbejdsgiverne gå så målrettet efter en gruppe. Mange tænker, at det kan blive dem næste gang. Det har sat en proces i gang, siger Dennis Kristensen. 

Han fortæller, at organisationerne lige i øjeblikket diskuterer, hvor vidt der skal noget med i vedtægterne for Forhandlingsfællesskabet om, at der i en bestemt fase i overenskomstprocessen skal tages stilling til, om der skal varsles sympatikonflikt. 

Hverken Anders Bondo Christensen eller Dennis Kristensen tør spå om, hvor vidt arbejdsgiverne i kommuner og regioner ved de kommende overenskomstforhandlinger vil gå lige så aggressivt til værks som for to år siden. Men de lægger begge to op til, at fagbevægelsen skal være rustet til at møde et eventuelt frontalangreb.

KL er tavs

Kommunernes Landsforening (KL) afviser at løfte sløret for, hvilke krav de møder frem med. KL-direktør Sine Sunesen vil ikke udtale sig til Arbejderen på nuværende tidspunkt. 

Op til overenskomstforhandlingerne i 2013 lancerede Sine Sunesen angrebet på lærernes arbejdstid i en video på YouTube om KL's langsigtede arbejdsgiverpolitik. 

Her slår hun til lyd for, at de offentligt ansatte skal bruge deres fritid på at efteruddanne sig, at antallet af tillidsfolk skal reduceres kraftigt og at der skal saneres ud i arbejdstidsreglerne. 

Ved sidste overenskomst startede kommunerner og regioner med at spille agressivt ud i forhold til alle faggrupper med krav om forringelse af tillidsmandsregler, samarbejdsregler, og arbejdstidsregler. Men i slutfasen valgte arbejdsgiverne at koncentrere krafterne om at vinde slaget mod lærerne og få afskaffet deres arbejdstidsaftale. 

- Spørgsmålet er, om arbejdsgiverne har fået blod på tanden og vil gå efter et større opgør også den her gang, eller om de oplevede det som lidt for voldsomt og vi vil få en mere normal forhandlingssituation den her gang, siger Dennis Kristensen. 

Han konstaterer, at regeringen har en dagsorden om, at der skal findes 12 milliarder ved effektiviseringer i den offentlige sektor frem mod 2020. Det kan betyde, at arbejdsgiverne i parløb med regeringen vil tage endnu et opgør med de offentligt ansatte.

Regeringen har tidligere nævnt de ansattes arbejdstidsregler som et sted, hvor der kan hentes penge.

Anders Bondo Christensen lægger vægt på, at de offentligt ansatte ikke kun skal være i forsvarsposition op til forhandlingerne, men også skal gå i offensiven med krav og være i stand til at sætte en dagsorden. 

Både han og Dennis Kristensen peger på, at krav som kan være med til at sikre et bedre psykisk arbejdsmiljø kommer til at stå helt centralt ved den her overenskomst.