18 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

ALBA-ledere vedtager indsats mod ebola

Topmøde i Havanna

ALBA-ledere vedtager indsats mod ebola

ALBA-landene Venezuela, Cuba, Bolivia, Ecuador og Nicaragua, Dominica, Antigua og Barbuda samt Sank Vincent og Grenadinerne besluttede, at alle lande i Caribien kan få adgang til det ebola-beredskab, som ALBA-landene opbygger.

Cubas præsident Raul Castro deltog i mandagens ALBA-topmøde om en fælles indsat for at hjælpe de lande i Vestafrika, der er ramt af ebola-epidemien. Topmødet diskuterede også, hvordan smitten kan holdes ude af Latinamerika og Caribien.
FOTO: Enrique de la Osa/Reuters/Scanpix
1 af 1

Mandag mødtes stats- og regeringsledere fra ALBA-landene til hastetopmøde i Cuba om ebola. Dagsordenen handlede både om at hjælpe de ramte lande i Vestfrika og beskytte ALBA-landen mod epidemien.

Vi vil med glæde samarbejde med personer fra USA om denne udfordring.
Fidel Castro

På mødet blev der taget en række beslutninger om forholdsregler i lufthavne og ved landegrænser, og det blev vedtaget, at landenes beredskab til behandling af smittede skal være til fælles rådighed – også for små lande i Caribien, der ikke er medlemmer af ALBA, men som har brug for at være dækket af et beredskab.

Venezuela meddelte på topmøde, at landet har bidraget med fem millioner dollars til FN's ebola-indsats, og Cuba har foreløbigt bidraget med 165 læger og sygeplejersker, mens flere er på vej.

Epidemien i Sierra Leone, Liberia og Guinea er ude af kontrol, og eksperter frygter, at den kan sprede sig. Derfor vedtog ALBA-lederne fra Venezuela, Bolivia, Ecuador, Nicaragua og en række caribiske lande at udvikle en sammenhængende plan for at bekæmpe epidemien og forhindre dens spredning.

I næste uge samles således specialister og teknikere fra ALBA-landene til to dages konference i Havanna, fremgår det af topmødeerklæringen.

På grundlag af forslag fra specialisterne og teknikerne skal ALBA-landenes sundhedsministre formulere en handlingsplan, der senest skal forelægges ALBA-landenes ledere den 5. november.

Op til ALBA-topmødet erklærede Cubas tidligere præsident Fidel Castro, at landet er klar til at samarbejde direkte med USA i en fælles indsat mod ebola:

 – Vi vil med glæde samarbejde med personer fra USA om denne udfordring, og det er ikke et forsøg på at forbedre forholdet til USA, erklærede Fidel Castro.

Cuba er i færd med at forberede 296 læger og sygeplejersker til udsendelse til Liberia og Guinea Bissau, skriver nyhedsstationen Al Jazeera og tilføjer, at USA har sendt flere hundrede soldater til regionen for at bidrage til at kontrollere situationen i de ramte lande. Inden udgangen af måneden vil USA have sendt cirka 4000 soldater til området, oplyser nyhedsstationen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. okt. 2014 - 10:22   23. okt. 2014 - 18:33

Ebola-topmøde

se@arbejderen.dk
Ebola
  • Ebola er en virus.
  • Smittede viser symptomer med høj feber, blødninger fra de indre organer og kramper.
  • Smitten spredes gennem kropsvæsker som blod og spyt.
  • Der er ikke nogen gennemprøvet vaccine eller behandling.
  • Der går 21 dage fra smitten er påført til sygdommen bryder ud.
  • Hidtil er 55 procent af de smittede døde.

Kilde: WHO & BBC

ALBA-landene
  • ALBA omfatter syv lande: Venezuela, Cuba, Nicaragúa, Dominica, Antigua og Barbuda, St. Kits&Nevis samt St. Vincent og Grenadinerne.
  • Flere andre lande deltager i dele af ALBA-samarbejdet.
  • ALBA-samarbejdet gør op med nyliberalisme og konkurrence og bygger i stedet på et grundlag om samarbejde, solidaritet og gensidig fordel samt komplementaritet, hvor landene bidrager med det, man råder over og producerer, mens man modtager varer, som det pågældende land har behov for.
  • ALBA-blev startet i december 2004 med en aftale mellem Venezuela og Cuba.
  • Lande som Bolivia, Ecuador og Honduras har også været med i ALBA, men har forladt samarbejdet, efter at højreorienterede og nyliberale regeringer er kommet til magten.