Præsidentvalget i Uruguay blev ikke afgjort ved valget i søndags. Tabaré Vázquez fik med 46 procent de fleste stemmer – men ikke de nødvendige 50 procent for at være valgt i første runde.
Tabaré Vázquez er kandidat for alliancen Frente Amplia (Den Brede Front).
Pensionsordninger har bragt andelen af fattige over 65 år helt ned på 2,7 procent.
På andenpladsen kom Luis Lacalle Pou fra det konservative Nationale Parti med 36 procent. Og på tredjepladsen Pedro Bordaberry fra Coloradopartiet med 12 procent.
Hvis Bordaberry indgår aftale med Lacalle om at støtte ham frem til anden valgrunde den 30. november, risikerer Tabaré Vázquez at tabe.
Tabaré Vázquez blev selv præsident, da Frente Amplia første gang vandt valget i 2004. Efter valget i 2009 blev Pepe Mujica også fra Den Brede Front præsident.
Siden Den Brede Front (FA) vandt valget i 2004 og overtog præsidentposten og regeringsmagten den 1. marts 2005, er andelen af fattige styrtdykket. Fra 32,5 procent i 2006 til 11,5 procent i 2013.
Fattigdom rammer stadig mange børn og unge; nemlig omkring 20 procent, mens pensionsordninger har bragt andelen af fattige over 65 år ned på 2,7 procent.
Antallet af beskæftigede er vokset fra 1.020.000 i 2006 til 1.482.933 sidste år, fremgår det af regeringens egne statistikker.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278