19 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ny stor energiaftale i øst

Russisk gas til Kina

Ny stor energiaftale i øst

For anden gang i år har Rusland og Kina underskrevet en stor aftale om salg af russisk gas til Kina. Med aftalen kan Rusland i fremtiden eksportere mere gas til Kina, end det gør til EU.

Samarbejdet mellem Kina og Rusland er styrket markant i 2014.
FOTO: Mikhail Klimentyev/Reuters/Scanpix
1 af 1

Ruslands præsident Vladimir Putin og Kinas Præsident Xi Jinping har underskrevet en aftale om opførelse af en gasrørledning og levering af russisk gas til Kina, skriver Russia Today.

Størstedelen af Kinas energiressourcer transporteres på skibe gennem Stillehavet, og denne rute trues en anelse af USA's militære tilstedeværelse i regionen.
Brendan P. O'Reilly

Gasrørledningen, som kaldes den 'vestlige' rute eller 'Altay'-ruten, skal levere 30 milliarder kubikmeter gas om året med start i 2018.

– Med lanceringen af forsyninger via den vestlige rute, kan leverancerne af gas til Kina overstige den nuværende eksport til Europa, sagde direktøren for det russiske gasselskab Gazprom Aleksey Miller i forbindelse med aftalen.

I maj underskrev de to lande en tilsvarende aftale om levering af gas gennem rørledningen 'Power of Siberia' i øst.

>> LÆS MERE: Rusland og Kina underskriver gasaftale

De to lande har i mange år forsøgt at nærme sig hinanden på energiområdet, men der er først for alvor kommet skub i forhandlingerne i år. Blandt andet krisen i Ukraine og Ruslands anspændte forhold til EU har medvirket hertil. Men gassen fra Rusland er også særdeles attraktiv for Kina, vurderer forfatter og underviser Brendan P. O'Reilly, som er bosiddende i Kina.

– For kineserne er noget af det mest attraktive ved russisk gas, at det kan transporteres over land, siger han til Russia Today.

– Størstedelen af Kinas energiressourcer transporteres på skibe gennem Stillehavet, og denne rute trues en anelse af USA's militære tilstedeværelse i regionen. Der er en række territoriale stridigheder mellem Kina, Japan og en række andre lande i det Østkinesiske Hav og Sydkinesiske Hav. Så helt grundlæggende kan Kina undgå den mere farlige maritime rute ved at styrke forholdet til Rusland på energiområdet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. nov. 2014 - 09:17   17. nov. 2014 - 14:47

Rusland/Kina

rrj@arbejderen.dk