Artikler og bøger om god ledelse og strategisk management udbreder sig om, hvad en leder skal kunne og især, hvordan en leder skal være forstående, men alligevel i stand til at træffe beslutninger, udstikke de lange linier og motivere medarbejderne. Aldrig læser man, at en leder skal vide noget om, hvad firmaet faktisk foretager sig. Er der forskel på at lede en energivirksomhed og en pumpefabrik? Det virker ikke sådan.

 Aldrig læser man, at en leder skal vide noget om, hvad firmaet faktisk foretager sig.

Forne tiders kapitalister startede deres egne fabrikker eller købmandskab baseret på en idé om og et kendskab til produkternes egenskaber og muligheder. Bogholderiet klarede regningerne, og arbejderne knoklede. Efterhånden som virksomhederne bed sig fast, blev direktion og finansafdeling centrale. Ledelsen skulle sørge for vækst. Det blev vigtigt at sælge, senere at ’brande’ varerne eller tjenesterne.

Da virksomhederne blev sat på aktier, blev finansfolk inviteret indenfor. Direktionen kommunikerede med markedet, og medarbejderne blev bildt ind, at de betød noget. Lige indtil de blev smidt på porten. Der skulle nu konstant retningsløs forandring til for ’aktionærernes’, læs profittens skyld.

Noget halter

I det offentlige har vi fået ledere, der arbejder efter samme skabelon. Det almindelige embedsværk må nøjes med at orientere sig efter signaler, mens ministrene kræver departementschefernes konstante opmærksomhed til at rådgive om nye politiske tiltag og dumme sager. Hvis de ikke behager de politiske chefer, bliver de rask væk forflyttet.

Glimtvis ser vi en erkendelse af, at noget halter. Da Eivind Kolding, der kom til Danske Bank fra Mærsk, blev fyret efter kun halvandet år som ordførende direktør, udtalte bestyrelsesformanden, at der var brug for "dybere bankkompetencer"!

Ligesom en topleder i det private kan gå fra et rederi til en storbank, kan en topembedsmand gå over til det private. Nordea udnævnte i juni i år finansministeriets departementschef David Hellemann til direktør for danske kunder. Pressemeddelelsen fremhæver hans lederkompetencer, men tier om hans bankviden.

Mytologiske ledere

Lederne er blevet mytologiske og inkorporerer de evner, egenskaber og friheder, som alle drømmer om. Mange skriver godtkøbsfilosofiske bøger om deres erfaringer. De tilstår deres småsynder og bevidner, at de har undertrykt sider af sig selv. Sidste nye mode er at ville leve sit liv fuldt ud på toppen. Underneden hvisler medarbejderne, at lederne er inkompetente eller ubehagelige.

Under Lord Browne’s vagt som chef for BP eksploderede et raffinaderi i Texas med 15 døde og 170 sårede til følge. Det sikkerhedsbrud, der blev konstateret, synes at være en mindre undladelsessynd, for da Lord Browne senere blev fyret, var det på grund af en skandale med en elsker, han løj om i retten. Nu har han skrevet en hel bog om problemet ved at være skabsbøsse på en toppost. Han ville have været en meget bedre leder, hvis han var sprunget ud, er pointen.

Det ville være godt at vide, om han så også ville have sørget for, at sikkerhedsforholdene i Texas var i orden!