Den cubanske journalist og tv-vært Arleen Rodriguez sagde i går, at den 17. december er den største dag i hendes liv.
Sådan tænker og føler langt de fleste cubanere.

Cuba takker Obama, men nærer ikke illusioner om nogen hurtig udvikling på andre felter.

Den 17. december, hvor de sidste tre af de fem fængslede cubanere i USA blev løsladt og faktisk og fysisk kom hjem til Cuba, er en
skelsættende dag i Cubas historie.

De fem cubanere har siddet fængslet i USA siden 1998 og blev idømt livslange fængselstraffe for at have forhindret 170 terrorangreb mod Cuba fra det eksilcubanske miljø i Miami.

En politisk mur revet ned

Det er en politisk mur, som er revet ned – og som åbner for, at der nu kan ske en udvikling i forholdet mellem USA og Cuba. Sådan udlægger mange kommentatorer det.

Det bekræftes af, at det er en del af aftalen, at USA og Cuba opretter fulde diplomatiske forbindelser med hinanden. Nu er der en
ramme om, at alle andre udeståender – og de er mange – kan blive forhandlet. USA's præsident har åbent og ordret erklæret, at USA's cubapolitik i 50 år "har været en fejltagelse".

I befolkningen var denne 17. december, hvor også Gerardo Hernández, Rámon Labañino og Antonio Guerrero kom tilbage til Cuba, en dag, hvor følelserne fik lov at udfolde sig.

Her i brigadelejren, hvor jeg er sammen med 10 danskere og 60 andre nordeuropæere, har vi fejret det sammen med de cubanere, der er i og omkring lejren.

Tidlige på dagen, da vi endnu kun havde hørt et troværdigt, men foreløbigt rygte, omfavnede cubanerne hinanden i en stille og inderlig forhåbning om, at det måtte passe, at det måtte blive virkelighed, at de tre sidste blev løsladt.

De vidste ikke, at på det tidspunkt var Gerardo sammen med sin hustru Afriana, Ramon sammen med sin hustru Elizabeth og Antonio sammen med sin bekymrede mor Mirta.

I takt med at den dramatiske udvikling blev bekræftet og trængte ind, rullede festen gennem hele Cuba. Ved universitetet i Havana gik studerende spontant på gaden i en jubeldemo.

I en park, hvor en kreds af ældre cubanere hver morgen gør gymnastik og øver taichi, blev de langsomme og kontrollerede bevægelser med et slag til glad dans.

Cubanerne takker Obama og omtaler hans beslutning med respekt. Men de nærer ikke illusioner om nogen hurtig udvikling på andre felter.

Cuba har fortsat brug for solidaritet

Nogle forhold vil dog umiddelbart blive bedre omkring post-, telefon- og internetforbindelser mellem USA og Cuba. Det vil lette livet – ikke mindst for de mange familier, der er splittet mellem USA og Cuba. Og disse familier får nu nemmere ved at besøge hinanden.

Og cubanerne takker deres venner i hele verden for solidaritet igennem hele perioden, hvor "de 5" har siddet i fængsel. I alle de 16 år, hvor uretfærdigheden har hersket.

De er glade og taknemmelige for, at komiteer og organisationer i over 100 lande i verden har stået skulder ved skulder med hele det
cubanske folk i denne kamp for retfærdighed til fem fredelige cubanske antiterrorister.

De beder os danskere, som har det held at dele denne glædelige begivenhed med Cuba, om at bringe deres varme tak videre til alle, som har bidraget med stort og småt.

En ny periode i Cuba er startet denne 17. december. De har brug for solidaritetsbevægelsen også i den nye periode, og vi har brug for Cuba – beviset på hvilken styrke der er i enhed. Beviset på at der er et alternativ til krig og nyliberalisme.