Når man sidder her ved slutningen af 2014 for at gøre året op rent socialpolitisk, skal man ikke have anlæg for depression. 2014 har fulgt de spor, der har været lagt ud for behandlingen af samfundets svageste i de seneste 10 år.

Dette på trods af at man skulle tro, at et truende folketingsvalg skulle få en såkaldt rød regering til at overveje, om man mon ikke burde gøre noget for nogle af de vælgere, man fik støtte fra i 2011.

Det ser ud til, at regeringen har kastet håndklædet i ringen og ikke satser på at få vælgere, der har socialt dårlige kår. Javel, vi fik en finanslov for 2015 som er vedtaget med venstrefløjens stemmer, men det kan ikke rette op på situationen.

S vil i opposition ikke kunne modsætte sig flere reformer med negative konsekvenser.

Et af de højtprofilerede tiltag i finansloven, nemlig ophævelsen af den dobbelte forsørgerpligt for samboende kontanthjælpsmodtagere, er endda oversolgt. Det faktum, at man lader samlevende kontanthjælpsmodtagere fortsætte på halv kontanthjælp ser ud til at være en udsættelse af den dobbelte forsørgerpligt mere end en redning af de mennesker, der er afhængig af kontanthjælp.

En kommende ny borgerlig regering vil ved næste finanslov genindføre den dobbelte forsørgerpligt. Det er smart gjort af Det Radikale Venstre, der dermed kan holde på begge heste i tiden efter et valg, for dem er dobbelt forsørgerpligt nemlig ikke en vigtig socialpolitisk kernesag.

Og dermed er vi fremme ved de virkelig dårlige nyheder for samfundets svageste. Efter et folketingsvalg i 2015 vil der reelt set ikke ske ændringer for os. Alle de forringelser, der er gennemført de seneste tre år med den nuværende regering vil fortsætte og en kommende borgerlig regering vil kunne fortsætte med endnu hårdere tiltag.

Socialdemokraterne i opposition vil ikke kunne modsætte sig flere reformer med negative konsekvenser, for de har selv gennemført nogle af de mest asociale reformer i nyere tid.

Måske vil Socialdemokraterne rent faktisk heller ikke være imod yderligere sociale forringelser. Javist, der findes socialdemokrater med den kernesocialdemokratiske opfattelse af de bredeste skuldre og så videre. Men der, hvor det virkelig tæller, i ledelsen af partiet, kan jeg ikke se et potentiale for en social samvittighed, hverken nu eller efter et muligt ledelsesskifte.

Der er nok en lakmusprøve, som vil vise udviklingen. Regeringen har fremlagt forslag til reform af voksenbestemmelserne i serviceloven, og det er et totalt knæfald for kommunernes ønske om økonomistyring frem for mennesket i centrum.

Taget i betragtning, at der kommer et folketingsvalg i 2015, ville et godt tegn på en fremtid for socialpolitikken være, at regeringen trækker dette lovforslag snarest muligt. Det ville også give vælgerne et håb om, at der faktisk er en social samvittighed hos Socialdemokraterne.