Sådan ser Bukarest ud 25 år efter Ceausescus død. Disse bygninger har omgivet byens centrum siden 1910 og har overlevet Anden Verdenskrig og opstanden i 1989. Igennem årene er diktatorer og præsidenter døde – det samme er Bukarests ansigt.

Bukarest har omkring to millioner indbyggere, hvoraf over 100.000 er arbejdsløse, hvilket gør byen til den fattigeste i landet.

Ødelagt gennem 100 år er bygningerne langs Magheru Boulevard – vejen op til Universitets-pladsen – lige siden forblevet i deres selvdestruktive tilstand. De eneste selskaber, der har overtaget disse bygninger, er marketingsfirmaer, som forsøger at genoplive Bukarest med enorme reklamer.

Efter at det sidste spor af socialismen forsvandt i de første år efter 1989, overtog kapitalismen Rumænien, især hovedstaden.

Coca Cola og 3D-reklamer

Bukarest har omkring to millioner indbyggere, hvoraf over 100.000 er arbejdsløse, hvilket gør byen til den fattigeste i landet. De små virksomheder, der voksede op i 1990, begyndte at forsvinde i skyggen af de store selskaber. Byens centrum står fortsat næsten uberørt af de store banker og kontorer i stål og glas.

Alligevel har marketingsindustrien sejret. Siden starten af 2000 har Coca Cola, banker, rejsebureauer, men først og fremmest teleselskaber fordoblet deres profit næsten over en nat. Hvorfor? Store reklamer i farver og 3D har dækket Bukarest for at tiltrække nye kunder.

Jeg var virkelig overrasket, da jeg vendte tilbage til Bukarest efter at have boet halvandet år i et andet land. Jeg kunne knap nok genkende byen. Da jeg boede der og ikke som nu var der som turist, bemærkede jeg ikke de monstrøse billeder på bygningernes facader.

Dynger af affald

I det fattigeste kvarter i Bukarest, der kaldes Ferentari, hober dyngerne af gammelt affald sig op i baggårdene. Familierne, der bor i de fire-etages ejendomme i Ferentari, bekymrer sig mest om at have adgang til tv, derfor antennerne under vinduerne.

Det er almindeligt, at en familie på fire lever i en etværelseslejlighed – uden gas, varmt vand eller uden glas i vinduer. Fattigdommen stiger og kryber nærmere byens centrum. Bukarest er ikke langt fra at forandre de kapitalistiske facader til fattigdommes facader.

Det er kun et spørgsmål om tid, før de store reklamer bliver fjernet, og så vil et trist og fattigt Bukarest rejse sig fra dets kerne såvel som dets forstæder.