Debatten om det forlig, som Lærernes Centralorganisation (LC) og Kommunernes Landsforening (KL) skrev under på i søndags, kører livligt blandt landets mere end 60.000 folkeskolelærere.

Jeg mener ikke, at aftalen sikrer os mulighed for at løfte vores opgaver i overensstemmelse med lovgivningen.
Miam Bech Nygaard, lærer

Hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening (DLF) er enige om at anbefale forliget og har sat gang i en stribe regionale møder for alle tillidsrepræsentanter.

Sideløbende med ruller debatten på de sociale medier og på lærerværelserne - også på Katrinebjergskolen i Aarhus, hvor Miam Bech Nygaard er lærer.

– Jeg mener ikke, at aftalen sikrer os mulighed for at løfte vores opgaver i overensstemmelse med lovgivningen. Aftalen giver ingen garanti for, at vi fremover får den nødvendige tid at forberede, gennemføre og evaluere undervisningen, siger Miam Bech Nygaard til Arbejderen.

Alle er imod loven

Hun konstaterer, at lærernes arbejdstid fortsat reguleres af lov 409, som Folketinget besluttede i april 2013 efter fire ugers lockout af lærerne, og ikke af en overenskomsmæssig arbejdstidsaftale. Det på trods af at alle, både forbundsledelse og medlemmer, er enige om, at loven ikke fungerer.

Miam Bech Nygaard er dog overbevist om, at lærernes forhandlere har forsøgt at "dæmme op for de værste ting", og har bemærket, at arbejdsgiverne har givet enkelte indrømmelser, blandt andet i forhold til forberedelsestid.

I bilaget til lærerforliget åbnes der for lokale aftaler. Det er et skifte hos KL, der tidligere har frarådet kommuner at indgå lokale aftaler med de lokale lærerkredse. 

Ane Søegaard, formand for Frederiksberg Lærerforening, tvivler umiddelbart på, at den fælles forståelse mellem KL og LC vil få Frederiksberg Kommune til forhandlingsbordet, så medlemmerne kan få bedre arbejdsvilkår end i dag.

Hensigter er ikke nok

Kredsformanden deler Miam Bech Nygaards bekymring for, om resultatet af overenskomstforhandlingerne sikrer lærerne bedre vilkår.

– Jeg efterlyser, at arbejdsgiverne forpligtes til at skabe bedre vilkår. Hensigter og anbefalinger er desværre ikke altid tilstrækkelige, siger Ane Søegaard til Arbejderen.

Tvivlen viser sig i flere af de indlæg, som lærerne lægger op på fagbladet Folkeskolens hjemmeside.

Pernille Kepler skriver blandt andet:

"Spørgsmålet er: Stemmer vi nej, fordi vi ikke med vores faglige respekt i behold kan godkende lov 409? Fordi vi ikke kan se os selv i øjnene, hvis vi godkender overgrebet 2013? Stemmer vi nej, fordi vores arbejdsvilkår er helt ad h... til? Eller stemmer vi ja, fordi vi ikke gider mere bøvl, vi gider ikke at miste lønkroner, vi gider ikke at skulle forklare os for tidsfattige journalister, vi gider ikke at blive ved med at slås med mastodonten "Den danske stat". De kan få det, som de vil."

Et er sikkert - debatten ruller, og den 26. marts skal Danmarks Lærerforening meddele LC resultatet af urafstemningen blandt medlemmerne.