Når Ukraines justitsministerium kræver forbud mod Ukraines Kommunistiske Parti (UKP), er det et meget alvorligt og ildevarslende tegn i debatten om demokrati og ytringsfrihed, mener den italienske advokat og retsekspert, Fausto Janelle i en samtale med den ukrainske netportal Golos.ua.

Når partier bliver anklaget og dømt for deres meninger er det alvorligt. Sagen handler om ytringsfrihed.
Fausto Janelle, advokat

Han besøgte Ukraine, da i Kijevs Regionale Forvaltningsdomstol den 11. februar genoptog sagen mod Ukraines Kommunitiske Parti. 

– I et ægte demokrati eksisterer forbud mod partier ikke. Når partier bliver anklaget og dømt for deres meninger, er det alvorligt. Det er første stadium før fascisme. Sagen handler om ytringsfrihed og om at forsvare hele den ukrainske befolkning, siger Fausto Janelle, der er formand for Sammenslutningen af Demokratiske Advokater i Europa.

Støtte til separatister?

Siden 8. juli sidste år har justitsministeriet i Ukraine på vegne af regeringen arbejdet på at få Ukraines Kommunistiske Parti forbudt. Det første retsmøde fandt sted den 24. juli. Hvis UKP bliver dømt i sagen, kan dommen ankes.

Justitsministeriet anklager UKP for at støtte "separatisterne" i det østlige Ukraine, som regeringen kalder terrorister. Konkret anklager regeringen UKP for at give separatisterne penge og våben samt at have støttet Østukraines og Krims omstridte folkeafstemninger om uafhængighed. Anklagerne går på, at UKP opildner til at opsplitte landet og krænker dets "integritet".

UKP afviser alle anklager som grundløse og har offentligt udtalt, at det er imod opsplitning af Ukraine, at det ikke støtter “separatister”, men i stedet søger en samlet føderation med en ny forfatning, der respekterer nationale mindretal.

Adnokat Fausto Janelles kommentar er enkel.

– Der er der jo intet kriminelt i at mene, at en føderation er bedst for Ukraine – eller andre steder i verden for den sags skyld, siger han. 

Dommere trækker sig

Det næste retsmøde i sagen mod UKP skulle have fundet sted i onsdags. Men dommerne i sagen trak sig overraskende fra sagen. De nægtede at fortsætte, fordi de følte sig udsat for pres fra den politisk udnævnte statsanklager.

Ved åbningen af retsmødet  onsdag erklærede dommeren Valerij Kuzmenko, at han trak sig tilbage i protest mod den razzia, som statsanklageren og politiet gennemførte den 16. februar mod hans kontor. Her blev hans computer, der indeholder retsdokumenter blandt andet i sagen mod UKP, beslaglagt.

Den danske Ukraine-ekspert Aksel V. Carlsen følger retssagen.

– Dommerne i UKP-sagen ser razziaen som et forsøg på at lægge pres på dem. Dommer Valerij Kuzmenko meddelte desuden, at samtlige dommere, der er knyttet til UKP-sagen, øjeblikelig træder tilbage, fortæller Aksel V. Carlsen til Arbejderen.

Han tilføjer, at dommer Valerij Kuzmenko den 11. februar i en anden sag havde erklæret Kijev-regeringens forbud mod udbetaling af folkepension til befolkningen i oprørsrepublikkerne Sydøstukraine for ugyldigt og i strid med loven.

Onsdag bad Kuzmenko om, at den aktuelle UKP-sag bliver overdraget til en anden domstol. Det kortvarige retsmøde sluttede.

18. december fremlagde det fascistiske parti Svoboda et lovforslag om forbud mod kommunistisk propaganda i Ukraine, men er endnu ikke blevet behandlet.

Opgør med Sovjet

Aksel V. Carlsen har en ph.d. i historie fra Moskva Universitet og ph.d. i statskundskab fra Aarhus Universitet. Han er søn af det dansk-ukrainske ægtepar Erik og Dusja Carlsen, og han er ikke i tvivl om UKP-retssagens formål.

– Det er en del af opgøret ved sovjettiden og den almene hetz mod venstrekræfter. Det er del af den generelle højredrejning i Ukraine. Anklagerne bygger tilsyneladende på enkeltmedlemmers udtalelser rundt om i landet, og de ser ikke ud til at være overbevisende, siger han og tilføjer, at partiets centralt har "ført lav profil" i medierne.

Regeringen i Ukraine er domineret af liberal-konservative højrepartier, men også det højreekstreme, Det Radikale Parti.

Der er kommet protester mod retssagen fra blandt andet fra kræfter i Frankrig og Grækenland. Frankrigs Kommunistiske Parti, der har syv medlemmer af parlamentet og to EU-parlamentsmedlemmer, udtaler i partiets dagblad L'Humanité.

"Retssagen er et forsøg på at udelukke partier fra det politiske liv i landet. Bag den skjuler sig hele konfrontationen med Rusland og borgerkrigen i landet, der er en del af hele imperialisternes spil".

Også Konstantinos Papadakis, medlem af EU-parlamentet for det græske kommunistparti KKE, holder øje med retssagen og deltog i et pressemøde den 5. februar i Kijev.

– Bagmændene bag retssagen er i virkeligheden EU, NATO, USA, borgerskabet i Ukraine og dets regering, der er støttet af fascistiske grupper. De vil af med UKP, fordi det som stort parti kan sætte en kæp i hjulet på imperialismens planer, siger grækeren.