Ved overenskomstforhandlingerne i 2013 mister gymnasielærerne retten til central forhandling af deres arbejdstid, som plejer at foregå mellem Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Finansministeriet.

I dag kan GL konstatere, at tidsregistreringen langt fra fungerer optimalt.
Tomas Kepler, GL's hovedbestyrelse

I stedet åbner OK13 mulighed for, at rektor kan vælge at indgå en lokal arbejdstidsaftale, eller lade lærerne tidsregistrere deres arbejde på individuel basis. 

Sådan bliver det også fremover, hvis det nye overenskomstforlig, som nu skal til afstemning blandt landets omkring 14.000 gymnaiselærere, bliver vedtaget. Og det ærgrer Tomas Kepler, der til daglig underviser på Aalborghus Gymnasium.

– Tiden før og efter OK13 har været en stor omvæltning for gymnasielærerne. Der er stor forskel på, om arbejdstiden er fastlagt gennem centrale kollektive aftaler eller bliver individuelt registreret og i sidste ende underlagt rektors skøn, siger Tomas Kepler til Arbejderen.

Slut med aftaleretten

Mens de fleste er bekendt med, at folkeskolelærernes overenskomstbestemte arbejdstidsregler i 2013 blev erstattet med en politisk bestemt lov, så ved de færreste, at gymnasielærerne ved samme lejlighed fik deres hidtidige forhandlingsret og arbejdstidsregler fejet af bordet, fortæller den nordjyske gymnasielærer. 

Som Tomas Kepler opfatter forløbet i 2013, var der ingen reel forhandling på GL's område - aftaleretten skulle bare væk. I stedet fik gymnasielærerne en overenskomst, som rummede 2 muligheder: Tidsregistrering eller indgåelse af lokale arbejdstidsaftaler. Det hører med til den del af historien, at Finansministeriet umiddelbart efter gjorde rektorerne opmærksomme på, at det ledelsesrum, som de nu havde fået, ikke skulle undermineres af lokale aftaler.

– Det lykkedes at forhandle et krav om tidsregistrering på skolerne ind i OK13, som en slags værn mod det grænseløse arbejde, og som samtidig skulle sikre, at lærerne fik overtidsbetaling ved overarbejde. I dag kan GL konstatere, at systemet langt fra fungerer optimalt, siger Tomas Kepler, der også er valgt til GL's hovedbestyrelse.

Merarbejde uden løn

Problemet opstår eksempelvis de steder, hvor lederne ikke har forholdt sig til registreringen i løbet af året. Når timerne så gøres op - typisk i forbindelse med skoleårets slutning - er det for sent at rette op, og mange medlemmer får ikke løn for det merarbejde, de har ud over årsnormen på 1924 timer.

– På den måde er overarbejdet væsentligt reduceret. Arbejdsgiverne får udført mere arbejde for de samme penge, og lærerne betaler prisen gennem øget stress, flere sygemeldinger og mindre tid til forberedelse, mener Tomas Kepler.

Det er den virkelighed GL har kæmpet med siden 2013 og derfor stod kravet om at få præciseret tidsregistreringen øverst på listen til dette års overenskomstforhandlinger.

– Den øvelse er ikke lykkedes. Hvis staten tager de vilkår, kollegerne arbejder under ude på skolerne, alvorligt, så skulle arbejdsgiverne have været forpligtet meget mere konkret, end det er tilfældet med formuleringerne i forliget om vejledning og dialogmøder, slutter det nordjyske medlem af GL's hovedbestyrelse, der af samme grund anbefaler at stemme nej til forliget.