I dag fredag slutter den årlige samling i FN's Kvindekommission efter 12 dages arbejde. I denne sidste uge har der været forhandlinger om slutdokumentet. Fra de deltagende NGO'er opfordres til fokus på vold mod kvinder - også den vold som udøves af regeringer rundt omkring i verden.

Kønsbaseret vold er en af de mest udbredte krænkelser af menneskerettigheder, som kvinder globalt, uanset alder, race, klasse og kultur, risikerer at blive udsat for.

I Egyptien går politiet målrettet efter kvinder i demonstrationer, tæsker dem og river deres tøj af.

Når vi hører ordene "vold mod kvinder", er den første tanke ofte, at det handler om vold i familien. Partnervold. Æresrelateret vold. Sådan forholder det sig også i mange tilfælde. Ifølge FN's kvindeorganisation, UN Women, lever hver tredje kvinde i dag en tilværelse præget af vold. Fysisk, psykisk og seksuel vold.

I den beregning er imidlertid ikke medtaget den vold, kvinder rundt om i verden møder fra egne regeringer i deres respektive lande. Vold, som er rettet specifikt mod dem i kraft af deres køn, fordi de bryder med normer og kultur og kæmper for helt basale menneskerettigheder.

Kvinder ekstra udsat

Mange side events de seneste dage på Kvindekommissionens samling har handlet om netop denne form for vold, rettet mod kvindelige menneskerettighedsforkæmpere.

I alt for mange lande bliver kvinders køn og seksualitet brugt som våben imod dem, når de kæmper for menneskerettigheder. Afghanske kvinder har aflagt vidnesbyrd om den skrøbelige situation, der eksisterer lige nu i Afghanistan, og hvordan de selv, såvel som kvinders rettigheder generelt, bliver bekæmpet fra alle fronter.

Egyptiske aktivister fortæller, hvordan politiet går målrettet efter kvinder i demonstrationer, tæsker dem, river deres tøj af, krænker dem seksuelt.

Afrikanske menneskerettighedsforkæmpere beretter om chikane, isolation og forfølgelse af dem selv og deres børn. De er særligt udsatte, fordi de også er mødre. Nimalka Fernando fra Sri Lanka viste screenshots fra tv og aviser, der med foto, navn og kontaktoplysninger udskammede hende og opfordrede til selvtægt.

Kvinderne deler, uagtet hvilket kontinent de kommer fra, en fælles frustrationen over, at de resolutioner, der bliver vedtaget i FN på dette område, ikke er stærke nok. Der er hårdt brug for beskyttelse af kvindelige menneskerettighedsforkæmpere i praksis, ikke kun som vage sætninger på et stykke papir.

Religion og undertrykkelse

Flere events har sat forholdet til religion, køn og undertrykkelse til debat. Også her lyder der en klar melding. Der er brug for at give de feministiske stemmer for eksempel inden for islam mere plads.

Det gælder i FN og på Kvindekommissionens samling, men også i den udenrigspolitik som de enkelte lande fører. Den undertrykkelse, som fortolkning af religiøse skrifter skaber indenfor næsten alle religioner, kan kun brydes, hvis der bliver lyttet til de kvindeorganisationer, som er kritiske. Der skal skelnes mellem religion og lovgivning.

Der har været mange stærke og personlige beretninger om kvinder, der er stået frem og har været kritiske, og hvad det har haft af omkostninger, både for dem personligt, men også beretninger om at det koster liv, når kvinder undertrykkes i forhold til seksuelle og reproduktive rettigheder.

Seksuelle og reproduktive rettigheder er et af de områder, hvor religion spiller voldsomt ind, fordi kvinder nægtes retten til egen krop ud fra en religiøs, kulturel og traditionel opfattelse af, hvad en kvinde er.

Helt grundlæggende kan man sige, at uden rettigheder som individ, så er mange af de sundhedsmæssige forbedringer, som mangler for kvinder, meget svære at sætte i værk.

Det bliver sagt helt kort: Womens rights are human rights (kvinders rettigheder er menneskerettigheder), og uden den forståelse af kvinder, er fremskridt meget svært.