15 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fortsatte sanktioner

EU mod Rusland:

Fortsatte sanktioner

EU-topmødet blev enige om at fortsætte sanktionerne mod Rusland, selv om der er mukken i krogene.

EU's præsident, polakken Donald Tusk, vil gerne have skrappe sanktioner mod Rusland, men flere lande er betænkelige.
FOTO: Francois Lenoir/Reuters/Scanpix
1 af 1

EU's statsledere lavede en blød landing på spørgsmålet om fortsatte sanktioner mod Rusland under topmødet i Bruxelles torsdag og fredag. Sanktionerne blev forlænget, men der blev ikke truffet formel beslutning om at forlænge dem, når de udløber til juli. Sanktionerne blev startet, da Rusland ifølge EU annekterede Krim sidste år.

Topmødet viste, at en række lande i EU fortsat er betænkelige ved sanktionerne.

EU knytter nu sine sanktioner mod Rusland til kravet om fuld gennemførelse af Ukraine-fredsaftalen fra Minsk. Det sagde EU-præsident Donald Tusk ifølge Reuters.

Minsk-aftalen handler om våbenhvilen i Østukraine. EU hævder, at Rusland støtter de oprørske regioner i Østukraine militært. Rusland benægter. Også den øverstkommanderende for Ukraines hær benægter, at russiske styrker befinder sig i Ukraine.

EU-topmødet viste, at en række lande i EU fortsat er betænkelige ved sanktionerne, især Slovakiet, Frankrig, Italien og Tyskland, skriver netportalen euactive.com. Tysk industri er stærkt afhængig af russisk energi. Polen og de baltiske lande hører til de lande, der ønsker at opretholde og stramme sanktionerne mod Rusland.

Rusland beskrev fredag sanktionerne "som ødelæggende" og tilføjede, at Rusland må tage sine forholdsregler.

– Vi foretrækker at engagere os i positive spørgsmål, ikke destruktive spørgsmål som sanktions-retorikken, siger Kremls talsmand Dmitry Peskov ifølge Reuters.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. mar. 2015 - 14:50   23. mar. 2015 - 15:00

Ukraine

Anders Fenger
Skribent
Minsk-2-aftalen

Minsk 2-aftalen om våbenhvile i Østukraine blev indgået i Hvideruslands hovedstad Minsk den 11. februar. Deltagerne i mødet var den russiske præsident Vladimir Putin, Ukraines præsident Petro Porosjenko, repræsentanter for Donetsk- og Luhanskregionerne – foruden statsledere fra Tyskland og Frankrig samt repræsentanter for OSCE. 

Aftalen:

  •  "Alle kæmpende parter skal stoppe samtlige kamphandlinger senest midnat 15. februar".
  •  Begge sider skal trække deres tunge våben tilbage fra kampzonen med en ligelig afstand på mindst 50 kilometer og for visse våbentyper op til 140 kilometer.
  •  Der gives tilladelse til, at al nødvendigt teknisk udstyr kan overvåge, at våbenhvilen og tilbagetrækningen overholdes.
  •  Fra våbenhvilens første dag skal der sættes gang i en dialog om lokale valg i overensstemmelse med loven om "selvstyre i særlige områder af Donetsk og Luhansk," som tidligere er vedtaget i Kijev. Området skal specificeres af den ukrainske regering senest 30 dage efter fredsaftalen.
  • Der skal sikres amnesti ved vedtagelse af en ny lov, som forhindrer, at personer, som har kæmpet i østukraine, retsforfølges.
  • Alle personer, som er taget til fange i forbindelse med kampe i Østukraine, skal sættes på fri fod fem dage efter våbenhvilens ikrafttræden.

Kilde: Reuters