I sidste uge marcherede vrede spaniere ad ni ruter mod hovedstaden Madrid. Den såkaldte "March for Værdighed" sluttede lørdag med en stor demonstration på Columbus-Pladsen i Madrid. Arrangørerne angiver antallet af deltagere til omkring 20.000.
PODEMOS fik ved lokalvalget i Andalusien valgt 15 medlemmer ind i lokalparlamentet, der har 109 pladser.
Demonstranterne kræver et opgør med den konservative regerings sociale nedskæringer, som er en konsekvens af låneaftalerne med EU, Den Europæiske Centralbank (ECB) og IMF. Krisen og regeringens politik har medført, at 23,7 procent officielt er arbejdsløse. Det reelle tal er højere, og blandt unge er arbejdsløsheden omkring 40 procent.
Mange blandt demonstranterne kræver en generalstrejke mod regeringens politik, skriver avisen Morning Star.
Søndag var der lokalvalg i Spaniens sydlige provins Andalusien, som er hårdest ramt af krise og arbejdsløshed.
Ved valget fik det nye parti PODEMOS valgt 15 medlemmer ind i lokalparlamentet, der har 109 pladser.PODEMOS er inspireret af det græske regeringsparti SYRIZA's succes. Og PODEMOS lover som det græske forbillede vælgerne et opgør med den EU-styrede krisepolitik.
Andalusiens regerende socialdemokrater i partiet PSOE blev det største parti med 47 pladser. Det konservative parti PP vandt 33 mandater. Et højreorienteret protestparti, "Ciudadanos" (borgere) blev valgets nummer fire med ni pladser, oplyser BBC.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278