Fly fra Saudi-Arabien har bombet oprørsstyrker i Yemen. Bomberne er kastet mod Houthi-oprørere, der kæmper mod Yemens præsident.
Det Hvide Hus har meddelt, at USA yder "logistisk støtte" til operationen.
Saudi-Arabiens ambassadør i USA har sagt, at den militære aktion skal "forsvare den ligitime regering under præsident" Mansour Hadi, skriver BBC.
En Houthi-leder advarer om, at det saudi-arabiske angreb på Yemen kan udløse en storkrig i regionen, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Jordan har meddelt, at det deltager i bombningerne og landene i Golfens Samarbejdsråd (GCC) tilkendegiver, at de støtter operationen. GCC omfatter ud over Saudi Arabien Bahrain, Kuwait, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater.
Det Hvide Hus har meddelt, at USA yder "logistisk støtte" til operationen.
Saudi-Arabien har indsat 100 kampfly og 150.000 tropper i operationen, oplyser nyhedsstationen al-Arabiya. Der skal dog ikke være saudi-arabiske tropper inde i Yemen på nuværende tidspunkt.
Det saudi-arabiske pressebureau SPA oplyser, at Sudan, Marokko, Egypten og Pakistan er klar til at støtte den militære operation i Yemen, hvis der bliver behov for det.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278