Den almindelige befolkning skal være med til at afgøre straffesager. Iflg. grundlovens § 65, stk. 2 skal ”lægmænd” deltage. Det er for længst kommet til at betyde, at også kvinder, naturligvis, er med som lægdommere, det vil sige som nævninge eller domsmænd m/k.

Vi skal bort fra, at det er Overdanmarks rige og velplacerede borgere, der i straffesager dømmer Underdanmarks fattige og socialt belastede.

Der er imidlertid andre skævheder end kønsbetingede. Det har været svært at få yngre aldersgrupper med, især fordi man udelukkende rekrutterede fra de politiske partiforeninger, der næsten alle har en høj gennemsnitsalder. Det ændrede Folketinget, så man nu faktisk bare selv kan tilmelde sig kommunens ”grundliste”, hvorfra lægdommerne udtrækkes.

På den måde håbede man også at kunne løse problemet med mangel på personer af ”anden etnisk oprindelse”. Dog er den befolkningsgruppe og de unge/yngre stadig markant underrepræsenteret.

Og nylig har en undersøgelse af de læge dommeres placering i samfundet påvist en meget beskeden spredning ud fra socioøkonomiske kriterier. Der er meget få arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister på grundlisterne. De er præget af folk med langvarig uddannelse og i øvrigt af personer fra de øvre indkomstlag. Tager vi derimod det udsnit af befolkningen, som sigtede, tiltalte og dømte i straffesager typisk tilhører, kommer de fra den ”anden ende” af samfundet.

I Retspolitisk Forening var vi opmærksomme på problemet, da vi fornylig skulle afgive høringssvar på et forslag til folketingsbeslutning fra V, DF, LA og K, som går ud på at forhøje aldersgrænsen for nævninge og domsmænd m/k fra 70 til 75 år.

Sandt nok ville den forhøjelse af aldersgrænsen formentlig betyde, at der kom flere pensionister til, hvilket muligvis kunne reparere en anelse på skævheden i indtægtsforhold sammenlignet med befolkningen som helhed. Men samtidig ville det jo nok forværre den skæve aldersfordeling.

Vi svarede derfor her den 17. april med en opfordring til, at Folketinget anmoder Retsplejerådet om at udrede hele denne problemstilling med ”lægdommerpopulationens repræsentativitet i forhold til den voksne befolkning med henblik på at udarbejde relevante lovændringer og andre initiativer”.

Selv om der er masser af afgørelser fra vores domstole, der virker retfærdige og viser indlevelsesevne, må man samtidig konstatere, at den almene sociale forståelse og solidariske holdning på tværs i befolkningen i disse år er hastigt svindende.

Vi skal bort fra, at det er Overdanmarks rige og velplacerede borgere, der i straffesager dømmer Underdanmarks fattige og socialt belastede.