Nedlæggelsen af Irak-kommissionen indgår i det system af forsøg på at undvige, at sandheden om den ulovlige krigsaggression bliver bragt frem i lyset, og at ansvaret for tortur under ansvar for det danske militær bliver afdækket.

Nedlægges Irak-kommissionen, er der kun domstolene tilbage.

I en demokratisk retsstat er det de uafhængige og velfungerende domstole, der skal udføre disse vitale funktioner, således at ingen myndighedsperson bliver ansvarsfri, og således at samfundet - af hensyn til fremtiden - kan lære af fejltagelserne. Sker dette ikke, er der ikke retfærdighed, og så vil statsmagten gentage ulovlighederne.

I 2010 afviste Højesteret at behandle substansen om grundlovsbruddet, idet man hævdede, at der ved grundlovsændringen i 1953 modsat Norge, Sverige og Tyskland ikke var indført overensstemmelse med international ret.

Ansvaret for selve krigens udførelse har Forsvarsministeriet med flere undgået ved forskellige manøvrer. Blandt disse hører forsinkelse, og i disse spalter har jeg, da man i 2012 endeligt nedsatte Irak-kommissionen, kaldt dette for en syltekrukke og påpeget, at domstolene er det rigtige forum. Nedlægges kommissionen, er der kun domstolene tilbage, og jeg vil i tortursagerne til et retsmøde i Østre Landsret den 9. november begære forhenværende forsvarsminister Søren Gade afhørt som vidne.

Næste etape bliver, at der forhåbentligt rejses en rigsretssag, med mindre nye tildækningsforsøg igen bliver gjort. Som det ser ud nu, har vi kun domstolene at håbe på, hvis de vil gøre arbejdet.