Man skulle tro, at statsminister Lars Løkke kunne ønske sig en revanche efter klimatopmødet i København. Desværre tyder intet på, at den grønne omstilling står højt på regeringens dagsorden.

Mens Obama og Hillary begge har spillet ud med større planer for amerikanernes klimaindsats, er Løkkes fire såkaldte succeskriterier klinisk rensede for grønne ambitioner.

Det er afgørende, at Danmark holder fast i den grønne førertrøje og ikke slækker på vores ambitioner.

For at blive i cykelmetaforeni risikerer vi at falde tilbage i feltet, når regeringens mest konkrete ønsker indtil nu har været, at gøre det nemmere at stoppe vindmøller på havet og hive Lomborg tilbage på finansloven.

”Vi er den første generation, der mærker klimaforandringerne – og den sidste, der kan gøre noget ved det!” Sådan sagde Obama, da han præsentere sin klimaplan, der skal reducere CO2-udslippet fra amerikanske kraftværker med 32 procent i 2030 (i forhold til 2005). Planens skæbne er langt fra sikker (grundet den rituelle og ideologiske modstand fra republikanere og industri), men sikkert er det, at den varsler minimum to gode nyheder helt ”herovre”.

For det første, giver amerikanernes plan et berettiget håb om, at vi i Paris til december kan få lavet den klimaaftale, som det ikke lykkedes Løkke at hamre igennem på COP15 i København.

Sammenholdt med de nye udviklingsmål for FN, der slår fast, at fattigdomsbekæmpelse også handler om at løse miljø- og klimaproblemer, begynder man at kunne ane konturerne til et politisk ansvar for vores fælles fremtid.

For det andet understreger Obamas plan (og Hillarys ditto) at fremtiden tilhører den vedvarende energi (den endelige plan endte med at skrue ned for naturgassen selvom gassen også giver langt mindre CO2-udledning end kul).

Vi er førende i verden på den grønne energiteknologi. Sidste år steg eksporten af netop disse teknologier med over 15 procent og samlet set sælger vi grønne energiløsninger for knap 44 milliarder kroner om året til resten af verden.

Der er ikke bare mange penge og tusindvis af arbejdspladser til 3F’ere, metalarbejdere og ingeniører i den grønne omstilling. Det er også ret tydeligt, at det er her fremtidens vækst og indtjening skal findes.

Derfor er det afgørende, at Danmark holder fast i den grønne førertrøje og ikke slækker på vores ambitioner.