Den nye regering har åbenbart overtaget den gamles ambition om, at få Danmark tættere på kernen af EU. Således har den besluttet, at når danskerne i løbet af efteråret har stemt om retsforbeholdet, så kommer turen til forsvarsforbeholdet.

Sagen er nemlig den, at EU på ingen måde har glemt ambitionerne om at få en selvstændig EU-hær, som skal kunne sendes ud i verden og varetage EU's egne interesser.

Argumentet er, at ja-siden ønsker, at Danmark deltager i fredsbevarende opgaver i samarbejde med EU, og at forbeholdet i dag begrænser vores muligheder. Argumentet er interessant nok og lyser umiddelbart af en sympatisk idé om, at EU-partierne ønsker, at Danmark er med til at skabe fred i verden. Og hvem kan dog være imod det?

EU-hæren er ikke glemt

EU-partierne glemmer så behændigt, at Danmark allerede kan deltage i rigtig mange fredsbevarende opgaver – ja, faktisk mange flere end vi har ressourcer til. Vi har nemlig alle muligheder for at understøtte og bakke op om FN's opgaver rundt omkring i verden. Og når vi gør det igennem FN, så har vi oven i købet den fordel, at vi kan sikrer os, at der er et ordentligt, velgennemtænkt grundlag, som ikke bare er præget af enkelte landes egne økonomiske interesser. 

Sagen er nemlig den, at EU på ingen måde har glemt ambitionerne om at få en selvstændig EU-hær, som skal kunne sendes ud i verden og varetage EU's egne interesser. Uden at man kræver et FN-mandat.

Så sent som i foråret i år gentog EU-kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, at han fortsat arbejder for en egentlig EU-hær. Han mener, at hæren kan virke som en trussel overfor Rusland, og at landene samtidig kan spare penge ved at slå militæret sammen.

Konflikten med Rusland

Ambitionerne har dermed fået mere liv i kraft af konflikten med Rusland.

Man må så spørge sig selv, om det virkelig er en god løsning på konflikten med Rusland, at EU optrapper militært. Eller om vi ikke har brug for en mere fredelig tilgang til konfliktløsning. Ser vi på EU's ageren i forhold til resten af verden, så er den i høj grad præget af, at man går mere op i egne interesser end i, hvad der er bedst for lokalbefolkningen.

Heldigvis sørger vores forbehold for at Danmark ikke kommer til at deltage i vanviddet. Lad os derfor vise EU-partierne, at først beholder vi retsforbeholdet og bagefter forsvarsforbeholdet. Vi har nemlig ikke behov for at komme tættere på kernen i EU – tværtimod!