Retten i Aarhus har i dag afgjort, at det var ulovligt, da ledelsen på Aarhus Havn læste sms-beskeder på en arbejdstelefon tilhørende arbejdsmiljørepræsentant Frants B. Rasmussen. Han og to kolleger blev efterfølgende fyret.

Sagen er udtryk for det magtmisbrug, som opstår, når magten lukker sig om magten.
Bjarne Overmark, advokat

Den tidligere direktør på Aarhus Havn og en driftsleder blev dømt for at have begået brud på brevhemmeligheden, men de blev fritaget for straf, da de tiltalte var i god tro efter kommunens juridiske kontor havde vurderet sagen. Dog skal de betale halvdelen af sagens omkostninger.

Sagen har fået stor opmærksomhed, da den er principiel og vil blive brugt i lignende retssager fremover. 

- Det er en meget klar dom. Den er den første af sin art, så den har stor principiel betydning, sagde kranførernes advokat Bjarne Overmark efter domsafsigelsen.

Dommen er også en kæmpe begmand til Østjyllands Politi, som to gange har stoppet efterforskningen, og til Aarhus Kommunes jurister, som godkendte, at arbejdsgiverne tappede telefonerne.

Usædvanlig sag

Den såkaldte sms-sag udsprang af en længerevarende faglig konflikt på Aarhus Havn i 2012. Konflikten blev skærpet, da havnedirektør Bjarne Mathiesen beordrede Frants B. Rasmussens telefon tømt for sms’er. Formanden for havnebestyrelsen, borgmester Jakob Bundsgaard (S), godkendte, at det skete.

På baggrund af 1000 sms’er i telefonen blev tre kranførere efterfølgende bortvist. Blandt dem Frants B. Rasmussen og Keld Sørensen, begge tillidsvalgte.

Det fik efterfølgende de tre fyrede kranførere til - sammen med 25 tilbageværende kollegaer på Aarhus Havn - at melde havnedirektør og borgmesteren til politiet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om brevhemmelighed.

Men hos politiet var der ikke den store villighed til at efterforske sagen. I februar 2013 ville Østjyllands Politi henlægge sagen efter kun at have talt med den anmeldte havnedirektør. Men Statsadvokaten greb ind og krævede efterforskningen genoptaget. Og dette skete ikke kun én men hele to gange. 

I oktober 2014 ville Østjyllands Politi igen indstille efterforskningen. Men igen greb Statsadvokaten ind og krævede sagen fortsat. Samtidig sigtede han både borgmesteren og havnedirektøren.

Professor i strafferet, Gorm Toftegaard Nielsen fra Aarhus Universitet, har tidligere givet udtryk for, at forløbet har været meget usædvanligt.

- Det er en speciel sag. Det sker sjældent, at politiet får omgjort deres afgørelse. Og det sker meget sjældent, at det sker to gange. Det har jeg ikke tidligere oplevet, sagde han i 2014 til Århus Stiftstidende.

Magtmisbrug

Sagen har også været behandlet i Aarhus Byråd i 2013, hvor byrådet ikke ville garantere, at de ansatte kan have deres tjenestetelefoner i fred.

- Sagen er klokkeklar. Både politiet og Aarhus Kommunes jurister har sagt, det var muligt at foretage den her undersøgelse. Det var tjenestetelefoner, som arbejdsgiveren følte sig nødsaget til at gå ind i. I den konkrete sag viste det sig, at det var nødvendigt, sagde Venstres ordfører, Gert Bjerregaard, dengang.

Nu viser det sig, at sagen alligevel ikke var så klokkeklar. 

Kranførernes advokat, Bjarne Overmark, har da også hele vejen igennem fastholdt, at også mobiltelefoner er omfattet af den grundlovssikrede brevhemmelighed. Og han har tidligere overfor Arbejderen påpeget, at sagen er udtryk for det magtmisbrug, som opstår, når magten lukker sig om magten.

- Politiet har åbenbart svært ved at efterforske en forbrydelse begået af en offentlig myndighed som Aarhus Kommune, hvis jurister har godkendt det, som er sket, sagde Bjarne Overmark i oktober sidste år.