Det er næppe gået læsernes opmærksomhed forbi, at vi skal til stemmeurnerne den 3. december om retsforbeholdet. De EU-begejstrede partier ønsker at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning, som skal give regeringen og SF, S, RV, K magt til at indføre al fremtidig EU-retspolitik i Danmark uden at spørge befolkningen om lov.

Vil vi virkelig deltage i et politisamarbejde, som ligger udenfor de danske myndigheders kontrol? Det mener jeg, er en skidt ide. 

Der er som bekendt en dyb afgrund mellem Christiansborg-eliten og den almindelige befolkning, (også) når det gælder EU. Derfor vil en tilvalgsordning alt andet end lige gøre livet nemmere og sødere for disse partier, hvis de i fremtiden ikke behøver at involvere befolkningen i EU-spørgsmål. 

Derfor er der heller ikke megen debat om retsforbeholdet. De EU-begejstrede partier har selvfølgelig en interesse i at tie debatten ihjel. For hvordan kan man forsvare noget, som i bund og grund handler om at give politikerne mere magt set i forhold til befolkningen?

EU-partiernes skræmmekampagne

I stedet for at tage en ærlig diskussion om det oplagt udemokratiske i tilvalgsordningen, så har de EU-begejstrede partier søsat en skræmmekampagne om, at Danmark bliver et paradis for kriminelle, hvis ikke vi afskaffer retsforbeholdet her og nu.

Det handler om, at EU's politihund, Europol, er gået fra at være et mellemstatsligt samarbejde til at være et overstatsligt EU-organ. Ifølge de EU-begejstrede partier betyder den udvikling, at vi ikke længere kan deltage i Europol gennem en parallelaftale, som det hidtil har været tilfældet.

Folkebevægelsens svar er, at der er tale om ren skræmmekampagne. Hvis man ønsker at deltage i Europol, er der ingen grund til at afskaffe hele retsforbeholdet og dermed give de EU-begejstrede partier carte blanche til at indføre al fremtidige EU-retspolitik udenom befolkningen. Det hænger bare ikke sammen.

Udover, at hvis Danmark ønsker det, kan vi selvfølgelig få en parallelaftale om Europol og bevare retsforbeholdet, så er det ikke soleklart for mig, at Europol er den rette til at bekæmpe kriminalitet. Fordi Europol er i gang med at udvikle sig til en magtfuld efterretningsorganisation udenfor demokratisk rækkevidde.

Ingen kontrol med Europol

EU’s inde marked har ikke bare givet mere bevægelse over grænserne for kapital, varer, arbejdskraft og tjenesteydelser, men også for kriminalitet. For at forsøge at dæmme op for den udvikling blev Europol dannet i 1998. 

Siden da er det kun gået én vej. Langsomt, men sikkert har Europol fået flere midler, flere beføjelser samt mere magt i forhold til det nationale politi. Den udvikling er sket uden, at den demokratiske kontrol med Europol er vokset tilsvarende. 

Hvis de danske myndigheder krænker borgernes retssikkerhed, har vi en række kontrolinstanser, der kan slå alarm. Hvis Europol overtræder retssikkerheden, så kan ingen gøre noget.

Vil vi virkelig deltage i et politisamarbejde, som ligger udenfor de danske myndigheders kontrol? Det mener jeg, er en skidt ide. 

Mere magt til Europol

Jeg mener, det generelt er usundt at have et politi rendende, som er udenfor demokratisk rækkevidde. Især fordi Europol med årene har fået mere og mere magt og flere og flere beføjelser. Det er en udvikling, som stadig pågår. EU er øjeblikket ved at reformere Europol og vil formentlig være færdig næste år.

I dag kan Europol anmode et medlemslands politi om at starte en efterforskning. Beslutningen er dog i sidste ende op til de nationale myndigheder. Med den nye reform tager det styrkeforhold et kvantespring i Europols favør. EU-kommissionens forslag lægger op til, at Europol i fremtiden skal kunne beordre et medlemslands politi til at starte en efterforskning. 

Det samme med landenes villighed til at samarbejde med Europol. I starten var den lav. Derfor reformerer EU Europol og skaber en klar forpligtelse til at samarbejde med Europol om efterforskninger. Hvis folk ikke frivilligt bruger EU-samarbejde, så må man jo lave lovgivning, der forpligter dem til det. På den måde sikrer EU sin egen eksistens.

Blandt de mere radikale ændringer i Europol-reformen er udvidelsen af Europols mandat. I dag beskæftiger Europol sig med 27 former for grænseoverskridende kriminalitet, men i Kommissionens forslag, som støttes af flertallet i parlamentet, er der indskrevet en linje om, at mandatet skal udvides til alle former for "kriminalitet, der berører en fælles interesse, der er omfattet af en EU-politik". Med andre ord: Al kriminalitet.

Som efterretningsorganisation kan Europol altså i fremtiden få beføjelse til at holde øje med alle EU-borgere, da alle potentielt kan være kriminelle. Men hvem holder øje med Europol? Ingen. Og da slet ikke de EU-begejstrede partier, som for alt i verden vil have Danmark fedtet ind i alt, der smager af EU.