Historisk har fagforeninger og a-kasser været tæt forbundne. Men ikke mindst de sidste 10-15 år har skiftende regeringer haft travlt med at fjerne fundamentet for de fagligt funderede a-kasser til stor skade for forsikringssystemet, fagforeningerne og de arbejdsløse.
Svækker man a-kasserne, svækker man fagforeningerne og baner vej for et helt enormt pres på overenskomsterne.
Søren Becher, 3F.
Det mener Søren Becher, leder af a-kassen i landets største 3F-afdeling København, og han er ikke i tvivl om hvorfor.
– Dagpengeforringelser rammer i første led de arbejdsløse, men et angreb på dagpengene er også et angreb på fagforeningerne, hvor langt hovedparten af a-kasserne i dag er forankret. Svækker man a-kasserne, svækker man fagforeningerne og baner vej for et helt enormt pres på overenskomsterne, siger a-kasselederen til Arbejderen.
Erfaringerne fra 25 års arbejde i faget – først i a-kassen i SiD Lager og Handel København og siden i 3F – viser, at hvis medlemskab af en a-kasse ikke sikrer den fornødne tryghed, så tvinges de arbejdsløse til at finde sig i dårlige løn- og arbejdsvilkår.
Søren Becher peger på især tre "overgreb" i nyere tid, som efter hans mening har haft afgørende betydning for de fagligt funderede a-kasser, dagpengesystemets legitimitet og dermed for fagforeningerne.
De tre overgreb
Det første alvorlige overgreb kom under Anders Fogh Rasmussens borgerlige regering og under Claus Hjort Frederiksens ledelse.
I 2002 åbnede de for, at beskæftigede kan træffe et såkaldt frit a-kassevalg. Tre år senere udvidede de den mulighed til også at omfatte de arbejdsløse. Siden har de såkaldt fagforeningsuafhængige a-kasser, som eksempelvis a-kasserne i Krifa og Det Faglige Hus, haft vind i sejlene.
Det vil være helt uacceptabelt, hvis man lander på et system, hvor man spiller forskellige grupper af arbejdsløse ud mod hinanden.
Søren Becher, 3F.
– I virkeligheden var det et signal om, at man ønskede at frigøre dagpengesystemet fra overenskomsterne og dermed trække dem væk fra den faglige, overenskomstmæssige forankring. Problemet er, at de her a-kasser i virkeligheden er forretninger, som ikke kan servicere på overenskomsternes indhold, mener Søren Becher.
I 2007 kom Fogh-regeringens næste overgreb, da den som led i kommunalreformen nedlagde Arbejdsformidlingerne (AF) og i stedet oprettede jobcentrene.
– Kommunaliseringen af beskæftigelsespolitikken flyttede fokus fra formidling af arbejde. Der skete et opgør med de lediges ret til uddannelse og efteruddannelse. Vi fik den hovedløse aktivering – fulgt op med massiv stramning af rådighedsreglerne, mistænkeliggørelse og kontrol af de ledige, som stadig gennemsyrer systemet, forklarer Becher.
Inden Venstre i 2011 tabte valget, nåede partiet at vedtage et tredje overgreb – dagpengereformen – der halverede dagpengeperioden til to år og fordoblede genoptjeningskravet til et helt års arbejde. Efter a-kasselederens mening er det første skridt til en regulær afvikling af det danske dagpengesystem.
Dagpengedækningen
Endelig er selve dagpengedækningen ifølge Søren Becher et "meget stærkt underbelyst problem". Tidligere blev dagpengene reguleret i takt med lønudviklingen på arbejdsmarkedet, men i mange år er dagpengene og andre overførselsindkomster steget med 0,3 procent mindre end lønningerne.
Væk med diskriminationen af de unge og nyuddannede. Ingen skal miste dagpengeretten uden egen skyld, og dækningsgraden skal hæves.
Søren Becher, 3F
– Man har misbrugt satsreguleringsordningen til ikke at regulere dagpengene. Det i sig selv har udhulet dagpengenes købekraft og bidraget til at forringe ordningen, så den selv for ufaglærte grupper giver en for ringe dækning. For mange højtuddannede og også faglærte arbejdere er dækningsgraden helt nede på 50 procent af deres tidligere løn, lyder det fra Søren Becher.
Han ser dagpengereformen fra 2010 som en naturlig forlængelse af snakken om, at Danmarks hovedproblem er mangel på kvalificeret arbejdskraft, og at der er brug for at øge arbejdskraftudbuddet.
– Vi skal have billig arbejdskraft fra Østeuropa, som kan være med til at presse vores overenskomster. Det er i virkeligheden det egentlige mål med at øge arbejdskraftudbuddet. Derfor skal man hæve pensionsalderen og fjerne efterlønsordningen. Kontanthjælpsreformen og førtidspensionsreformen er også eksempler på såkaldte reformer, der er gennemført for at øge udbuddet af arbejdskraft.
– Hvis der skal etableres et tryk på overenskomsterne, bliver det tydeligt, at det fagligt funderede a-kassesystem nødvendigvis må ryge med i faldet. Folk skal ud af dagpengesystemet ved at gøre det vanskeligt at komme ind i og komme tilbage i igen. På den måde tvinger man folk til at tage et dårligt lønnet arbejde eller flere, hvis de vil have brød på bordet.
Udfordringerne
Nu har Dagpengekommissionen afleveret sin rapport, og forude venter politiske forhandlinger om et nyt såkaldt fremtidssikret dagpengesystem.
Skal systemet igen være attraktivt og give tryghed, når jobbet ryger, er der ifølge Søren Becher tre hovedudfordringer: Væk med diskriminationen af de unge og nyuddannede. Ingen skal miste dagpengeretten uden egen skyld, og dækningsgraden skal hæves.
– Uanset hvilke teknikaliteter man finder frem, så er det de her udfordringer, der skal håndteres. Som det ser ud nu, er det ikke mindst de unge, dem som i virkeligheden er fundamentet for den fremtidige forsikringsordning, der er udset til at betale prisen for forbedringer for andre grupper af dagpengeforsikrede. Det vil være helt uacceptabelt, hvis man lander på et system, hvor man spiller forskellige grupper af arbejdsløse ud mod hinanden, slutter den københavnske a-kasseleder.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278