Lørdag blev mere end 128 dræbt og flere hundrede sårede i den tyrkiske hovedstad Ankara, da to bomber sprang midt i den fredsdemonstration, som de faglige hovedorganisationer havde indkaldt. De dræbte var fagligt aktive, fredsaktivister og demokratiforkæmpere. De døde for freden.

I stedet for at sende ambulancer til stedet angreb kampklædt politi de sårede og overlevende med knipler og tåregas. Samtidig forbød den tyrkiske regering i flere timer landets medier at fortælle om terrorangrebet.

Mere end 450 partimedlemmer og borgmestre er fængslet, og 400 partikontorer er blevet angrebet. 

Tirsdag i sidste uge var jeg i Ankara på før-valgobservation med Europarådets parlamentariske forsamling. Her talte jeg med to parlamentsmedlemmer fra det socialistiske og prokurdiske HDP-parti. De fortalte, at de frygtede for deres liv i valgkampen frem mod den 1. november.

Den ene var blevet truet med en pistol mod hovedet, da han forsøgte at føre valgkamp i sin valgkreds i den kurdiske del af Tyrkiet. Den anden fortalte, at 400 partikontorer er blevet angrebet, uden at myndighederne har grebet ind, og at mere end 450 partimedlemmer og borgmestre er sat i fængsel.

Angrebet er derfor kulminationen på en voldsbølge mod HDP, der har skyllet henover Tyrkiet siden parlamentsvalget 7. juni, hvor det for første gang lykkedes HDP at komme over spærregrænsen på 10 procent af stemmerne med mere end seks millioner stemmer. Det betød, at Erdogans islamistiske AKP-parti tabte sit flertal i parlamentet.

Dette nederlag fjernede Erdogans mulighed for at få en forfatningsændring, der kunne give præsidenten uindskrænket magt. Derfor blev der udskrevet nyvalg og fredsprocessen med kurderne blev lagt på hylden. I ly af en indtrædelse i den internationale koalition mod IS påbegyndte tyrkisk militær en massiv bombekampagne af PKK i Tyrkiet og Nordirak og har sågar angrebet selvforsvarsstyrkerne i de kurdiske områder i Syrien.

Spørgsmålet er om den fornyede krig mod kurderne kan sikre Erdogan ultranationalistiske stemmer, og om undertrykkelse af kurderne og venstrefløjen kan presse HDP ned under spærregrænsen. Men sikkert er det i hvert fald, at den tyrkiske regering ikke lever op til sin forpligtelse om at sikre rammerne for en demokratisk og fri debat. Senest er en lang række journalister blevet fængslet og truet, mens kritiske medier bliver lukket.

Tyrkiet er med andre ord på randen af borgerkrig. EU og NATO ser passivt til. Mens journalister og politisk aktive blev fængslet i sidste uge, rullede EU-toppen den røde løber ud for Erdogan i Bruxelles.

EU og den danske statsminister vil gerne have Erdogan til at holde flygtninge ude af Europa. Men de vil ikke røre en finger for at forhindre en blodig borgerkrig i ét af de berømte nærområder. Dermed svigtes de demokratiske kræfter i Tyrkiet, og vi risikerer tusinder af dræbte og hundredetusinder af flygtninge, hvis landet synker sammen i fornyet kaos.