Hvis politikerne vælger at gennemføre de ændringer, som Dagpengekommissionen foreslår, vil der fortsat være op mod 10.000, der hvert år falder ud af dagpengesystemet. 

Kommissionen vurderer i sin rapport, der blev offentliggjort i dag, at mellem 4000 og 9400 arbejdsløse hvert år vil miste retten til dagpenge. Beregningen baserer sig på forventninger om en generel fremgang i økonomien, og Kommissionen understreger, at vurderingen er behæftet med stor usikkerhed. 

Kommissionen vurderer, at mellem 4000 og 9400 arbejdsløse hvert år vil miste retten til dagpenge.

Da dagpengereformen blev vedtaget i 2010, var vurderingen, at mellem 2-4000 hvert år ville falde ud af dagpengesystemet. Det tal viste sig at være voldsomt undervurderet. 

Efter at halveringen af dagpengeperioden og fordoblingen af genoptjeningsperioden trådte i kraft den 1. januar 2013, er 60.000 arbejdsløse faldet ud af dagpengesystemet. 

Forbedringer

Dagpengekommissionen foreslår forbedringer af genoptjeningsretten. Arbejdsløse skal fremover have mulighed for at forlænge dagpengeperioden fra to til højest tre år, hvis de har arbejde undervejs. En dags arbejde skal give ret til to dages ekstra dagpenge. 

Arbejdsløse skal også løbende gennem fuldtidsarbejde kunne genoptjene retten til supplerende dagpenge, som supplement til deltidsarbejde. En måneds fuldtidsarbejde giver ret til to måneders supplerende dagpenge. Man kan som udgangspunkt få supplerende dagpenge i otte måneder.

Kommissionen foreslår også en ændring, så arbejdsløse ikke længere kan miste en hel uges dagpengeret, når de kun har været uden arbejde to eller tre dage i løbet af ugen. 

I dag opgøres forbruget af dagpengeretten i uger. Forslaget er, at det fremover skal gøres op i timer. Det vil betyde, at arbejdsløse ikke bliver straffet for at tage småjobs på kun et par dage. 

Der lægges også op til, at arbejdsløse, der i løbet af dagpengeperioden tager arbejde til en lavere løn end deres oprindelige, ikke skal have genberegnet og nedsat deres dagpengesats som tilfældet er i dag. 

De nævnte forbedringer kommer til at koste 1,2 milliard kroner. Men Dagpengekommissionen er blevet pålagt, at dens forslag ikke må koste ekstra. Derfor er der en række forringelser af dagpengereglerne med i det samlede udspil.

Forringelser

Nyuddannedes dagpengesats foreslås sat ned fra 82 til 78 procent af den maksimale dagpengesats. Det betyder godt 8500 kroner mindre om året for den enkelte nyuddannede, der ikke kan få arbejde.

Formændene fra LO og FTT, der er med i Dagpengekommissionen, har accepteret en lavere sats for nyuddannede, den såkaldte dimittendsats.

Derudover foreslår Kommissionen otte årlige karensdage, hvor den arbejdsløse ikke får dagpenge. Planen er to karensdage i slutningen af hvert kvartal.

Kun hvis den arbejdsløse i gennemsnit har haft mindst en uges arbejde om måneden i den foregående periode slipper han eller hun for karensdagene. Otte karensdage betyder over 6600 kroner mindre i dagpenge om året. 

– Det er vigtigt med små skub til folk undervejs, så de tænker over at de skal have noget på beskæftigelseskontoen, sagde Nina Smith, formand for Dagpengekommissionen, ved fremlæggelsen.

LO og FTF vil ikke være med til otte årlige karensdage, men har nikket ja til, at der kommer tre karensdage om året. 

– LO og FTF accepterer, at vi kan brugte et instrument som karensdage, og at de kan være en del af finanssieringen, understregede Nina Smith.

Som en konsekvens af deres holdning kræver LO og FTF, at politikerne finder 600 millioner ekstra kroner til dagpengesystemet, så antallet af karensdage kan holdes nede på tre.

Kommissionen foreslår også, at personer, der over en otteårig periode har modtaget fire fulde års dagpenge, får en måned uden dagpenge ved genindplacering i dagpengesystemet.

Derudover lægges der op til, at optjening af dagpengeretten fremover baseres på indkomst i stedet for timer som i dag. Det vil kræve en indtjening på 212.400 kroner over tre år at få ret til to års dagpenge.

Plan om hurtig aftale

I løbet af kort tid starter forhandlingerne mellem de politiske partier om ændring af dagpengereglerne. Regeringen regner med at have en politisk aftale klar inden nytår.

Enhedslisten har indkaldt til en forespørgselsdebat i Folketinget om dagpengene. Den forventes afholdt den 30. oktober. 

I morgen mødes flere hundrede fagforeningsfolk til fagligt topmøde i København for at diskutere, hvad de kan gøre for at lægge pres på politikerne.