Den dagpengeaftale, som politikerne er blevet enige om, er langt fra god nok. Kampen for et trygt dagpengesystem fortsætter, slår FTF fast.
"Konkret skal FTF arbejde for at fjerne karensdagene, forbedre dimittendsatsen og forbedre genoptjeningsretten. Herudover vil FTF arbejde for, at antallet af medlemmer, der mister dagpengeretten maksimalt er på det niveau, som var forudsat ved dagpengereformen i 2011", står der i en udtalelse, der blev vedtaget på kongressen.
Det var Prosa, der sammen med BUPL Århus og tre medlemmerne af Uddannelsesforbundet, fremsatte forslaget til udtalelse og dermed sikrede, at det blev slået fast, at dagpengekampen ikke er slut.
– Vi vil godt vise, at vi ikke har opgivet kampen for et trygt dagpengesystem, sagde Hanne Lykke Jespersen fra Prosa, da hun præsenterede udtalelsen på kongressen.
Hun er aktiv i initiativet Dagpenge for Alle, der kæmper for et nyt dagpengesystem med flere penge og uden indeholder forringelser for nogen grupper.
– Der blev faktisk en vældig aktivitet, da Dagpengekommissionen kom med sit forslag, men det var for sent, ikke mindst set i lyset af, at der kom en politisk aftale tre dage efter. Vi kunne godt kunne have rejst den her kritik tidligere og fået noget op at stå noget før, konstaterede Hanne Lykke Jespersen.
Debatten om arbejdet i Dagpengekommissionen og den politiske dagpengeaftale fyldte meget på kongressen.
Mange delegerede kritiserede, at formændene for FTF og LO har været med til i Kommissionen at acceptere forringelser af dimittendsatsen for nyuddannede og indførelse af tre årlige karensdage, hvor arbejdsløse ikke får dagpenge.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278