For Brian Andersen er det en selvfølge at bakke op om kollegaer, når de kalder - også selvom råbet om hjælp kommer fra Norge.

Vi vil ikke se til, når der er kræfter, som ønsker at undgå overenskomst eller fjerne aftalestof.
Brian Andersen, havnearbejder.

Den københavnske havnearbejder og medlem af bestyrelsen i Havnearbejdernes Klub i Københavns Frihavn er på vej til Oslo sammen med fire arbejdskammerater, og de står klar på havnen, når Oslo Bryggearbeideres Forening i dag klokken 10 blæser op til støttedag.

– Vi risikerer jo, at sagen fra Norge kommer til at danne præcedens i alle havne. Og vi vil ikke se stiltiende til, når der er kræfter, som ønsker at undgå overenskomst eller fjerne aftalestof, siger Brian Andersen til Arbejderen inden afrejsen.

Nægter overenskomst

Sagen i Oslo handler om det tyrkiske firma Yilport, der i februar i år overtog driften af containerhåndteringen på Oslo Havn. Firmaet nægter at tegne overenskomst, og i stedet for havnearbejdere benytter Yilport egne ansatte til at laste og losse.

Midt i marts varslede de svenske og danske havnearbejdere sympatikonflikt med deres norske kollegaer og de har ikke siden rørt ved skibe til og fra containerterminalen i Oslo Havn.

Selv om "godset finder andre veje", som Terje Samuelsen, 2. næstformand i Norsk Transportarbeiderforbund, udtrykker det, så er han overbevist om, at den internationale opmærksomhed og konkrete støtte er med til at lægge pres på Yilport.

– Eksempelvis kan vi se, at Yilport har haft nedgang i containertrafikken. De havde da også et møde med os for tre uger siden, men blot for at fortælle at de ikke har noget mod overenskomster, undtagen med havnearbejderne, siger Terje Samuelsen til Arbejderen.

Foruden danskere kommer der folk fra Portugal, Belgien, Tyskland, England og Sverige til fredagens støttedag i den norske hovedstad. 

Bryder hovedaftalen

Ligesom havnearbejderne bakker hinanden op, tyder meget på, at arbejdsgiverne gør det samme for at smyge sig udenom overenskomster. Flere eksempler viser, at konflikten handler både om overenskomster og om retten til arbejde.

Tidligere på året varslede Rana Industriterminal, der benytter Norges fjerdestørste havn Mo i Rana i Nordland, at de ikke længere ville benytte havnearbejdere, men i stedet bruge egne ansatte. Havnearbejderne i Nordland mistede med øjeblikkelig virkning deres arbejde. 

– Og nu har vi lige hørt, at alle havnearbejderne i Fredrikstad er blevet sagt op og skal søge deres eget arbejde - ikke som havnearbejdere, men som terminalarbejdere, fortæller Terje Samuelsen.

Arbejdsgiverne henviser til en arbejdsretsdom, som de mener giver dem juridisk grundlag for at handle, som de gør. Men det afviser transportarbejderforbundet.

– Det er et groft brud på hovedaftalen. Det bør være åbenbart for arbejdsgiverne, at en international konvention, som Norge har ratificeret, ikke forsvinder i den blå luft på grund af en dom i Arbejdsretten, siger Terje Samuelsen og henviser til ILO’s konvention nummer 137, som giver havnearbejderne fortrinsret til at laste og losse, som de har gjort i over 100 år.

Brian Andersen mener, at kampen i Norge grundlæggende handler om, at arbejdsgiverne vil have arbejdskraften så billigt som muligt.

– Det må vi vise dem, at vi ikke vil finde os i, lyder det fra ham.