Den 70-årige folkekære sanger Kim Larsen skrev i 1976 sangen om den kolde tid, vi lever i. Og det må man sige, det stadig er, her næsten 40 år senere. Koldere end nogensinde, vil mange nok mene.

Risikoen for en egentlig istid på handicapområdet er også til at få øje på. Regeringen og kommunerne har aftalt et omprioriteringsbidrag, som nu bliver lovfæstet i finansloven.

Risikoen for en egentlig istid på handicapområdet er til at få øje på.

Nogen af de penge, kommunerne skal levere som spareøvelse, får kommunerne tilbage til brug på kernevelfærd. Handicapområdet er ikke, så vidt man kan forstå på regeringen, Dansk Folkeparti, Det konservative Folkeparti og Liberal Alliance kernevelfærd. Konsekvensen af det er, at handicapområdet igen står for tur, når det drejer sig om endnu flere kommunale besparelser.

Det er begyndt. Kommuner har således allerede skrevet ud til sine borgere med handicap og varslet, at deres sager skal tages op med henblik på at finde besparelser. Selvfølgelig vil alle kommunerne skrive, at nedskæring af hjælpen sker efter en individuel vurdering, men uanset hvad betyder det, at kommunernes økonomi kommer forud for borgerens trivsel og velfærd.

Det vil betyde endnu mere isolering af borgere i botilbud, endnu mindre hjælp til borgere med handicap, der har brug for hjælperordninger, og endnu flere opfindsomme måder at trække sager i langdrag, så kommunerne kan spare på udgifterne.

Oven i det betyder den såkaldte jobreform, som Venstre, Dansk Folkeparti, Det konservative Folkeparti og Liberal Alliance har indgået aftale om, at de svageste medborgere bliver fattigere. Man kalder det en jobreform, fordi man mener, at man ved at tage endnu flere penge fra de svageste medborgere kan få 700 (!) i arbejde.

Reformen vil ramme mere end 22.000 mennesker, så det er sandelig ikke et højt ambitionsniveau. Og ”jobreform” dækker da også over, at det nok nærmere er en fattiggørelsesreform. Ganske vist får kommunerne at vide, at de skal sørge for, at handicappede også kommer i beskæftigelse, men der følger ingen penge med, og hvis kommunerne ikke gør noget, sker der ikke mere.

Man kan spørge, om det så ikke bare er en kort overgang, den istid ser ud til at vare? Regeringer i Danmark holder jo ikke evigt. Desværre nej. Jeg er bange for, at både omprioriteringsbidrag og ”jobreform” også kunne være gennemført af en socialdemokratisk ledet regering med deltagelse af både Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre.

De nævnte partier gennemført både en reform af fleksjob og førtidspensionerne og sygedagpengesystemet, foruden kontanthjælpsområdet, mens de var i regering. Alle disse reformer var også umenneskelige.

Der er et stort gab mellem magthavere og de mennesker, det går ud over. Før ville det have medført revolution, men desværre er det en kold tid vi lever i, så vi bliver alle indendøre – indtil vi bliver hjemløse.