En særlig lav indslusningsløn, der skulle hjælpe flygtninge ud på det danske arbejdsmarked, er ikke noget, der pirrer de magtfulde arbejdsgivere i Dansk Industri (DI).

Virksomheds-praktik koster ikke virksomhederne en øre, og det kan ganske enkelt ikke matches af nogen indslusningsløn.
Kim Graugaard, DI

Formålet ved indslusningslønnen skulle ellers være at gøre det billigere for arbejdsgivere at ansætte flygtede mennesker, som måske ikke fra dag ét er i stand til at tjene deres løn ind.

Men med de værktøjer arbejdsgiverne allerede har i dag for at tage folk i ulønnet virksomhedspraktik eller ansætte dem med løntilskud, er lavere løn helt unødvendigt, mener viceadministrerende direktør i Dansk Industri Kim Graugaard.

– De forslag til indslusningsløn, der har været nævnt, giver ikke virksomhederne en økonomisk fordel i forhold til de eksisterende redskaber. Virksomhedspraktik koster ikke virksomhederne en øre, og det kan ganske enkelt ikke matches af nogen indslusningsløn.

Unødvendigt redskab

Ordene faldt, da DI-direktøren torsdag i sidste uge talte på den borgerlig-liberale tænketank Cepos’ vækstkonference i Industriens Hus.

Her talte også Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm. Han har ved flere lejligheder anbefalet indslusningsløn som et brugbart og nyttigt redskab til at forbedre integration af flygtninge, der kommer til Danmark. Samme dag som Cepos-konferencen havde Andreas Kamm og Lars Storr-Hansen, administrerende direktør i Dansk Byggeri, et indlæg i Berlingske med samme budskab.

Men udmeldingen fra arbejdsgivernes Kim Graugaard er ikke til at tage fejl af.

– Tanken om indslusningsløn bygger på, at virksomhederne skulle være interesserede i at ansætte medarbejdere med lave kompetencer, hvis blot lønnen er lavere. Men for langt de fleste virksomheder er det ikke tilfældet i dag, sagde Kim Graugaard og henviste til, at udviklingen inden for industrien betyder, at rigtig mange lavtkvalificerede job forsvinder.

DI-direktøren ønsker i stedet, at de virksomhedsrettede redskaber som virksomhedspraktik og løntilskud bliver brugt i langt højere grad.

– Der alt for stor forskel i kommunernes brug af de virksomhedsrettede tilbud. Hvis alle kommuner brugte dem lige så ofte som de fem bedste kommuner, ville cirka dobbelt så mange flygtninge komme i virksomhedspraktik, sagde Kim Graugaard.

Cepos og samfundseliten 

Cepos' vækstkonference er en årligt tilbagevendende begivenhed. I år havde tænketanken valgt at sætte fokus på blandt andet vækst, integration, dagpengereform, kontanthjælpsreform, skat, energipolitik, pensionsreform, udliciteringer og "økonomisk frihed."

Til at kaste lys over emnerne var DI-direktøren og Dansk Flygtningehjælps Generalsekretær i selskab med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), udenrigsminister Kristian Jensen (V), overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Dagpengekommissionens formand Nina Smith og en stribe andre topøkonomer og forskere.

Ifølge Danmarks Statistik var 19.784 personer "ansat" i virksomhedspraktik i andet kvartal af 2015.

Spørgsmålet om indførelse af indslusningsløn er blandt de emner, som statsministeren forventes at tage med til forårets trepartforhandlinger med arbejdsgivere og fagbevægelse.