Hensigten med kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen er ifølge regeringen, at det bedre skal betale sig at arbejde og få flere i arbejde – eller som det hedder i det fremsatte lovforslags bemærkninger: ”for at fremme det økonomiske incitament for ægtepar og ugifte personer, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, til at søge ordinær beskæftigelse og bringe sig ud af offentlig forsørgelse.”

Hensynet til forsørgelse, sundhed og boligforhold er helt ladt ude af overvejelserne.

Grundlæggende er hensigten altså til at forstå og bakke op om. Problemet med det værktøj, man benytter sig af, er, at det er stort set virkningsløst i forhold til formålet: Beskæftigelsesministeriets egne beregninger viser, at der kommer 700 flere i beskæftigelse efter lovforslaget er indført.

Sæt det tal i forhold til, at 32.000 fuldtidspersoner (samt deres børn og familier) rammes af forslaget. Altså 700 ud af 32.000. Bagsiden af den beskedne medalje er enorme skadevirkninger for dem, der rammes.

Rammer boligstøtten

Hensynet til modtagernes forsørgelse, sundhed, boligforhold og så videre er helt ladt ude af overvejelserne – og bekymringen er, at lovforslaget vil medføre yderligere marginalisering og fattigdom i det danske samfund.   

Ud over at stille sig kritisk overfor den grundlæggende præmis bag forslaget om et nyt kontanthjælpsloft er det foruroligende, at kontanthjælpsloftet ifølge lovforslaget særligt vil ramme de berørte borgeres almindelige boligstøtte samt den særlige støtte til høje boligudgifter.

I forvejen er manglen på billige boliger i Danmark en faktor, som vanskeliggør mange socialt udsattes muligheder for at komme på fode igen. Rigsrevisionen berettede i 2014, at antallet af boliger til en husleje på højst 3000 kroner er faldet med 55 procent siden 2007, og at dette er en medvirkende årsag til, at der siden 2009 er sket en markant stigning i antallet af hjemløse.

Boligstøtten samt den særlige støtte til høje boligudgifter er et helt afgørende redskab til at afhjælpe disse negative konsekvenser af manglen på billige boliger.       

I lovforslag er det en fast størrelse, at det fremgår hvilke positive konsekvenser lovforslaget vil få. I denne sammenhæng jobeffekten.

Intet om negative konsekvenser

Det burde være en pligtopgave for enhver regering også at udregne de negative konsekvenser. Hvor mange nye hjemløse fører dette indgreb med sig? Hvor mange flere børn må leve i fattigdom som følge af indgrebet?

I øvrigt er det en tilsnigelse at tale om kontanthjælpsloftet – der er i lovforslaget 17 forskellige beløb på dette kontanthjælpsloft! Glem alt om forenkling, gennemskuelighed og andre gode lovgivningsmæssige dyder, som er forudsætning for retssikkerhed og korrekt administration.

Hvordan skal socialrådgiverne og medarbejderne i jobcentrene finde rundt i det – og ikke mindst hvordan skal borgerne forstå denne nye regeljungle.