Knap var 2016 skudt ind, før landets statsminister slog den politiske tone an. Flygtninge er pt. landets største udfordring. Det er flygtninge eller velfærd - eller skattelettelser, sagde han i sin nytårstale.

Vi skal gå op mod den "os og dem"-retorik, der desværre er i fuld gang.

For god ordens skyld: Jeg deler statsministerens håb om en succesfuld integration. Danmark SKAL lykkes med opgaven. Og ja, arbejdsmarkedet er en vigtig brik.

Men vi kan godt. Der bliver selvfølgelig brug for at oprette flere integrationsforløb på danske virksomheder. Også flere end i 2015. LOs fremskrivninger peger på, at opgaven ikke er uoverstigelig. Vi skal passe på med at tale problemerne op, og vi skal gå op mod den polarisering - den "os og dem"-retorik - der desværre er i fuld gang.

Flygtningesituationen må ikke sløre vores udsyn. Vi hjælper ingen, hvis vi peger fingre ad hinanden - og forsømmer at se mulighederne for, hvordan de flygtninge, som skal blive her, kan bidrage. 

Hvis man for et øjeblik tager JA-hatten på, så kan vi faktisk ane et økonomisk opsving: 80.000 nye job kan det blive til de næste par år - i industri, service og byggeri. Hvis vi vel at mærke bærer os klogt ad og griber opsvinget.

Det vil hjælpe os alle. Både de, som i forvejen står og mangler et job og flygtningene.

Og hvordan griber vi så det opsving? Jo, vi sørger blandt andet for, at vi uddanner den arbejdskraft, der er, og den der bliver brug for.

Vi ved, der kommer til at mangle faglærte - i omegnen af 90.000 i 2030, hvis ikke vi sadler om. Det er en kæmpeudfordring. Alene nu mangler 12.000 unge en lære- eller praktikplads. Det tal vil stige dramatisk over det næste ti-år. Virksomhederne tager simpelthen ikke elever og lærlinge nok. Slet, slet ikke nok.

I krisens kølvand er der i det hele taget brug for at investere massivt i medarbejderne. Både i form af efter- og videreuddannelse og et bedre arbejdsmiljø.

Vi skal kunne konkurrere med resten af verden på kompetencer. Og vi skal som bekendt kunne holde til langt flere år på arbejdsmarkedet.

Endelig har vi naturligvis også brug for en velfungerende offentlig sektor. Det er vigtigt, at vi har gode vuggestuer, dagpleje og børnehaver, der har åbent, når forældrene skal arbejde. Det er også vigtigt, at ældrepleje og sundhedsvæsen er i verdensklasse og understøtter en rask og arbejdsdygtig arbejdsstyrke. En udsultet offentlig sektor er ikke bare skidt for social mobilitet og sammenhængskraft, men er også en dårlig forretning. Det skader simpelthen privat vækst.

Det er blandt andet derfor, at trepartsforhandlinger kan blive interessante. De kan rent faktisk ruste os til fremtiden.

Det kræver "bare", at regeringen og arbejdsgiverne er villige til at løfte blikket. Lige som os.