Hvordan stiller fagbevægelsen sig til TTIP-frihandelsaftalen, som forhandles mellem EU og USA. Og hvad skal man mene om aftalen?

Det var nogle af de spørgsmål, som var i centrum, da omkring 40 mennesker var samlet til TTIP-konference forrige lørdag. Initiativtagerne var gruppen 'Faglige mod TTIP', som blandt andre omfatter 3F København og BJMF, hvis formand Claus Westergreen bød velkommen.

Tillidsfolk fra otte-ti fagforeninger var til stede; Metal, Prosa, HK og en række 3F-afdelinger.

Palle Bisgaard har en lille håndfuld store bekymringer, som han mener bør vække dansk fagbevægelse.

Palle Bisgaard fra 3F's byggegruppe og Kenneth Haar fra den EU-kritiske tænketank CEO var blandt oplægsholderne. Palle Bisgaard slog fast, at talen om frihandel på en måde er misvisende.

Fire bekymringer

Der er allerede nærmest frihandel mellem EU og USA. Der er ingen toldmure, og handelen har det strålende. Den svulmer.

– Danmark eksporterer årligt for omkring 100 milliarder kroner til USA og det samme omvendt‚ forklarede Palle Bisgaard. Og der investeres på livet løs. 

Næstformanden i 3F's byggegruppe mener i stedet, det handler om investorbeskyttelse. Og her er det de store virksomheder, det handler om. Hverken de små eller de mellemstore virksomheders interesser er i fokus.

Som faglige tillidmand har Palle Bisgaard en lille håndfuld store bekymringer, som han mener bør vække dansk fagbevægelse til modstand mod TTIP. Den aftale, der lægges op til vil:

1. True de faglige rettigheder, herunder ikke mindst arbejdsmiljøet.
2. Presse den offentlige sektor og øge graden af privatisering.
3. Indføre et korrupt retsvæsen, som i investeringssager kan bruges til at omgå de almindelige domstole.
4. Skabe ulighed i erhvervslivet ved at stille internationale investorer bedre end hjemlandets virksomheder.

– Der er grund til at råbe vagt i gevær over for en aftale, som reelt giver frit spil til store multinationale virksomheder, der har muskler til at rulle offentlige forbedringer tilbage, siger Palle Bisgaard.

Fra byggebranchen har Palle Bisgaard erfaringer med udenlandske virksomheder.

– TTIP vil forværre de store problemer, vi allerede har med udstationeringsdirektivet. Løndumping bliver værre, forudser han.

Desuden mener han, at TTIP vil stille udenlandske virksomheder stærkere end danske virksomheder. Det tager lidt tid at forklare hvorledes. Men det er vigtigt, påpeger han.

Tys-tys aftale

Og det var slet ikke meningen, af vi som faglige aktivister eller almindelige mennesker skulle kende til det.

– Når vi véd temmeligt meget om, hvad TTIP kommer til at indeholde, skyldes det alene, at der er blevet lækket dokumenter fra den hemmelige forhandlingsproces, forklarer Kenneth Haar.

TTIP-aftalen, som forhandles mellem EU og USA, har en række kapitler om forskellige forhold. Et af dem handler om investeringer og om investorbeskyttelse.

I dette kapitel beskrives, hvorledes udenlandske investorer kan rejse krav om erstatning, hvis et land vedtager love og regler, som går ud over investorens profit. Hvis mindstelønnen hæves i et land, hvis der indføres skrappere miljøregler ved drift af kulfyrede kraftværker, hvis et land beslutter at udfase atomkraft, hvis et parlament beslutter at ændre beskatningen af olieudvinding eller cigaretpakkers udseende.

– Kun fantasien sætter grænser, for hvilke erstatningssager udenlandske investorer kan rejse, hvis de mener, at en ny lov eller regel koster dem en forventet indtægt, fortæller Kenneth Haar.

Eksemplerne herover er fra den virkelige verden. Veolia, der har kontrakt på affaldshåndtering i Alexandria, har krævet erstatning af Egypten fordi landets mindsteløn blev hævet. Vattenfal krævede erstatning af Tysland, fordi den tyske regering har indført skærpede miljøkrav på kulfyrede kraftværker og i øvrigt besluttede at udfase atomkraft, som Vattenfall har investeret i.

Mærsk har krævet erstatning af Algeriet, fordi landet har hævet beskatningen af olieudvinding, og Phillip Morris vil have erstatning, fordi Uruguay har krævet billeder af kræftsyge lunger på cigaretpakker.

Det er ikke adgangen til at føre en sag om erstatning, som er problemet, forklarer Palle Bisgaard. Der skal være muligt at føre sager om erstatning for ekspropriation og andre indgreb. 

– Det har vi domstolene til. Vi skal ikke have de ISDS-tribunaler, som TTIP vil medføre, lyder det vredt fra Bisgaard.

ISDS er en forkortelse, som flyver i luften både fra Palle Bisgaard og Kenneth Haar og fra miljøorganisationen NOAH's Nanna Clifforth, som er lørdagens tredje oplægsholder.

Investor-State-Dispute-Settlement står det for.... på en form for dansk betyder det: Investor-Stat-Tvistløsnings-Tribunal. 

Sådanne tribunaler indgår allerede i en række investerings- og frihandelsaftaler.

Hvis en investor vil rejse sag, så sker det ved et ISDS-tribunal for eksempel under Verdensbanken. Her vil tribunalets tre dommere vurdere sagen og afsige en kendelse, der ikke kan ankes. Og de tre dommere er advokater, som i den ene sag kan optræde på vegne af en investor og i den anden sag kan optræde som dommere.

– Enhver ærlig jurist vil græmme sig over det her system, siger Kenneth Haar.

Metroen og TTIP

Palle Bisgaard er tæt på byggeriet af den københavnske metro. Han frygter dramatiske konsekvenser, hvis TTIP var iværksat. For Metroselskabet har gang på gang skærpet kravene til selskaberne for at få danske arbejdsmiljøregler overholdt.

– Med ISDS ville det have givet udenlandske virksomheder rigtigt gode sager og anledning til at kræve erstatning af den offentlige ejer af Metroselskabet, vurderer Palle Bisgaard.

Og her har vi den ulighed for loven, som Palle Bisgaard også advarer mod. For danske virksomheder skal bare følge dansk lovgivning og har ikke samme adgang til at rejse erstatningskrav. Det giver de udenlandske virksomheder en fordel i konkurrencen om kontrakterne.