De 1000 delegerede, som deltog i Cubas Kommunistiske Partis kongres, havde opmærksomheden rettet på spørgsmålet om, hvordan socialismen kan bevares i Cuba.

De unge og den socialistiske revolution var et centralt tema på kongressen.

Kongressen fastslog, at målet er at skabe en "produktiv, blomstrende og bæredygtig socialisme". De delegerede arbejdede i en række kommissioner for at give konkrete svar på, hvordan dette mål skal nås. Forholdet til USA spiller en central rolle, og Cubas revolution står i et afgørende øjeblik, hvor den generation, der skabte revolutionen, er ved at overdrage ledelsen af landet og partiet til en ny generation.

Spørgsmålet om de unge og den socialistiske revolution var derfor et centralt tema på kongressen.

Cubas unge har aldrig oplevet den materielle nød og den blodige undertrykkelse under Batista-diktaturet frem til revolutionens sejr i januar 1959. Denne rædselshistorie sikrer i dag ikke automatisk bred folkelig støtte til den socialistiske revolution. Nu skal den vinde folkelig støtte ved konkret og aktuelt at levere løsninger på de udfordringer, som befolkningen oplever.

I en af resolutionerne hedder det: "principperne i vores socialisme bygger på værdighed, lighed og frihed... Konsolideringen og en bæredygtig udvikling af vores socialisme er kun mulig gennem at bevare disse værdier og øge arbejdsproduktiviteten, så rigdommen vokser og fordeles retfærdigt for således at forbedre livskvaliteten og sikre tilfredsstillelse af hele befolkningens kollektive og individuelle forventninger."

Kongressen vedtog fire dokumenter; et om karakteren af socialismen i Cuba, et om en politisk-økonomisk 2030-udviklingsplan, et om 'opdateringen' af den økonomiske model og et om, hvordan det kommunistiske parti skal arbejde.

Denne sidste resolution fastslår, at demokratiet i Cuba er afgørende. Derfor skal indholdet i de tre førstnævnte resolutioner diskuteres med hele befolkningen. Befolkningen skal have ejerskab til det cubanske samfunds bærende ideer og til den økonomiske politik. Det er den eneste måde, hvorpå Cuba har blot en chance for at forsvare sin socialisme.