Man skulle tro, det var et ukontroversielt politisk ønske, at vores uddannelsessystem skal skabe social mobilitet. 

Et helt centralt element i uddannelsessystemet er at udviske de sociale skel.

Ikke sådan at forstå, at hver søn eller datter skal gå en anden vej end far og mor. Men forstået sådan, at flere får en uddannelse, og at alle får chancen for at forfølge præcis deres talenter og ønsker i livet. Uanset om det er som maler eller magister.

Derfor er det påfaldende, at den borgerlige regering har droppet ambitionen om at mindske den sociale arvs indflydelse både i folkeskolen og i gymnasieskolen. Det er den helt forkerte vej at gå.

Det er selvfølgelig særlig problematisk, hvis vores uddannelser ikke sikrer børn af ufaglærte, at de kan blive faglærte eller læse videre. Fordi vi ved, at fremtidens arbejdsmarked stiller stadig større krav.

HF sikrer mønsterbrud

HF er Danmarksmester i mønsterbrud. Og HF har sendt masser af mennesker videre på både korte og lange videregående uddannelser. Efter regeringens forslag om både højere karakterkrav og færre muligheder for at læse videre med en HF-hue er det væltet ind med eksempler på unge mennesker, der via HF har fået brudt mønsteret.

Trods en svær afslutning på folkeskolen og andre ting at se til i årene lige efter har HF for mange været en social elevator, der har bragt dem videre i livet.

Folkeskolen og resten af uddannelsessystemet skal efter min mening have som et helt central element at bidrage til at udviske de sociale skel og give alle mulighed for at få det liv, de selv drømmer om. Og de må gerne blive lige så gode til det, som HF er det i dag.

Derfor var det også en ret naturlig del af den tidligere regerings målsætning for Folkeskolen, at den skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater. Men dette mål falder nu bort i regeringens nys fremlagte ”10 mål for social mobilitet”. Egentlig ret selvmodsigende overskriften taget i betragtning.

Skolen skal åbne muligheder

Præcis samme forandring har regeringen lavet af de mål, som den tidligere regering foreslog for de gymnasiale uddannelser.

Her er ordlyden af regeringens og den tidligere regerings målsætninger helt ens. På nær præcis den sætning, der handler om social mobilitet: ”Betydningen af social arv skal mindskes i forhold til elevernes resultater.” Den sætning lader regeringen bortfalde i al stilfærdighed i deres forslag. Det er desværre nok ikke tilfældigt.

For mig er netop denne del af vores uddannelsessystem helt central. Skolen skal åbne livsmuligheder for alle børn uanset familiebaggrund. Skolen skal neutralisere forældrenes uddannelses eller postnummers betydning. Til gavn for børnene, der får mulighed for at udleve deres drømme og fulde potentiale. Og til gavn for samfund og arbejdsmarked.

Her ses den principielle forskel på vores opfattelse af, hvad uddannelsessystemet skal og ikke skal. Og netop her ligger forklaringen på regeringens ønske om karakterkrav til gymnasierne, og deres forslag til forringelser af HF-uddannelsen, som jo netop er Danmarksmester i at bryde social arv.