Fra 1. juli i år vil kommuner kunne ansætte krigsflygtninge til lønninger på helt ned til 50 kroner i timen. Det sikrer den såkaldte Integrationsgrunduddannelse – eller IGU'en som tiltaget mere mundret kaldes.

Det har aldrig været meningen, at familieforsørgere helt op til 40 år skulle kunne aflønnes med så lav løn.
Dennis Kristensen, FOA

Den særlige to-årige uddannelse, som veksler imellem praktik i en virksomhed og undervisning på skolebænken, er ifølge lovteksten skræddersyet til nytilkomne flygtninge "hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke opfylder kravene på det danske arbejdsmarked". Målet er at få flere flygtninge hurtigere i job.

Oprindeligt blev idéen om IGU'en undfanget om bordet i første halvleg af trepartsforhandlingerne mellem regering, arbejdsgivere og fagbevægelse. Nu har et flertal i folketinget vedtaget den endelige lov, som altså træder i kraft om 11 dage.

Bekymring

Men på trods af at aftalen er affødt af en enighed imellem arbejdsmarkedets parter, skaber IGU'en bekymringer hos FOA, som hovedsagligt organiserer offentligt ansatte.

– Jeg frygter, at de private arbejdsgivere ikke åbner dørene i tilstrækkelig grad, så kommunerne i kraft af deres myndighedsansvar skal løfte en uforholdsmæssig stor del af opgaven, siger formand for FOA Dennis Kristensen til Arbejderen.

FOA fremlagde forud for forhandlingerne et forslag om integrationselevstillinger, der byggede på elevløn, fastsat på baggrund af FOA's overenskomster, det vil sige omkring 70 kroner i timen. Forløbet skulle kvalificere flygtningene sprogligt og til dansk arbejdspladskultur, forholdet mellem arbejdsgivere og lønmodtagere i Danmark, faglige input, kendskab til de krav, der stilles og de rettigheder, overenskomsterne giver - kombineret med praktik.

– Det blev desværre en anden model, som på det offentlige område indebærer en løn på 49 kroner i timen og med meget få rammer omkring indholdet i forløbet, og uden at give den partsindflydelse, som lå i vores model, siger Dennis Kristensen og henviser til, at de ansatte i den endelige lov ikke får vetoret, hvilket, han mener, kan give problemer.

– De kommunale arbejdspladser tager i dag et 3-4 gange større socialt ansvar end de private arbejdspladser. Det sætter nogle grænser for, hvor mange de kommunale arbejdspladser kan håndtere, siger han.

Store forskelle

Forskellen på, hvad flygtninge under IGU'en koster i forskellige brancher, er iøjenfaldende. Mens en IGU-elev i kommunerne kan gå til en 50'er i timen, skal en flygtning med praktik i en privat virksomhed i nogle brancher have op til 122 kroner i timen.

Derudover ligger der i IGU'en en bonusordning, hvor private virksomheder kan modtage op til 40.000 kroner af staten for at ansætte flygtninge. Noget som de offentlige arbejdspladser ikke bliver stillet i udsigt.

Dennis Kristensen tøver ikke med at betegne en 50'er i timen som løndumping:

– Jeg kan ikke finde andre dækkende betegnelser for det, konstaterer han tørt.

Også SF's arbejdsmarkedsordfører Karsten Hønge er oprørt. I en kommentar i Arbejderen skriver han blandt andet, at Folketinget med beslutningen lusker løndumping ind ad bagdøren på offentlige arbejdspladser.

– Med ansættelse i det offentlige vil en enlig med et barn miste 2100 kroner om måneden i forhold til integrationsydelsen. Det er helt urimeligt, at der skal være så store lønforskelle. Det er social dumping, når det offentlige kan slippe afsted med så lave lønninger, skriver folketingspolitikeren i en kommentar i Arbejderen.

20 år gammel inspiration

Og selvom det faktisk er FOA selv, der ligesom faglige organisationer i andre brancher, har været med til at fastsætte lønsatserne, som IGU-eleverne får udbetalt, mener Dennis Kristensen ikke, at det er gået ordenligt til.

Satserne stammer nemlig fra en helt anden og noget ældre aftale om den såkaldte Erhvervsgrunduddannelse (EGU). Formålet med EGU'en var at få flere unge under 30 år igennem et to-årigt uddannelsesforløb med stor vægt på praktik.

– Jo, aftalen om EGU i den offentlige sektor er forhandlet fælles for alle forbund i Danmark med offentligt ansatte, men aftalen havde et helt andet formål. EGU-aftalen på det offentlige område blev indgået for 20 år siden med direkte sigte på de såkaldt "vilde unge på Vestegnen". Det har aldrig været meningen, at familieforsørgere helt op til 40 år skulle kunne aflønnes med så lav løn, fastslår Dennis Kristensen.

Karsten Hønge påpeger, at lovens satser for aflønning af IGU-elever er mindstesatser, som man ude på rådhusene har mulighed for at forhøje. Han opfordrer derfor i sit indlæg i Arbejderen SF's og Enhedslistens folkevalgte på landets rådhuse til at give hinanden håndslag på, at man vil kæmpe for at sikre flytninge en højerre løn.

– SF og Enhedslisten bør rejse sagen alle steder, med forslag om at man lokalt går aktivt ind i sagen. Loven, som er vedtaget af Folketinget, angiver minimumsvilkår. Lokalt kan man altså udmærket vedtage at opføre sig ordentligt i forhold til resten af arbejdsmarkedet, både lønmæssigt og ved samarbejde med de tillidsvalgte. Sæt i gang!