Til næste år skal færingerne til folkeafstemning om deres ret til selv at bestemme, om og hvornår de vil løsrive sig Danmark og oprette en selvstændig stat.

 Selvstændighed er altså en forudsætning for demokrati på Færøerne.
Høgni Hoydal

– Forfatningen og folkeafstemningen skal slå fast, at det færørske folk er den øverste myndighed på Færøerne. Det er et vigtigt skridt i kampen for selvstændighed. Selvstændighed er et redskab til, at vi kan udvikle vores samfund på egne præmisser, fortæller Høgni Hoydal til Arbejderen.

Han er fiskeriminister og formand for det færøske parti Tjóðveldi, der betyder folkemagt. Partiet fik 20 procent af stemmerne ved parlamentsvalget sidste år og sidder i regering sammen med Javnaðarflokkurin, det færørske svar på Socialdemokraterne, og Framsókn, et liberalt parti.

En af regeringens første gerninger var at vedtage et regeringsgrundlag, hvori der står: ”En ny grundlov skal slå fast, at det færøske folk har al magten i Færøerne. Loven skal fastsætte det færøske folks selvbestemmelsesret og folkets demokratiske styreform. Loven skal til folkeafstemning i 2017".

Det er altså i første omgang ikke en afstemning om at løsrive sig fra Danmark, men en afstemning om at det færøske folk har ret til selv at bestemme. Det skyldes blandt andet, at Javnaðarflokkurin ikke på nuværende tidspunkt går ind for selvstændighed.

Høgni Hoydal ser alligevel forfatningen som et vigtigt skridt på vej mod selvstændighed.

– Selvstændighed betyder, at det er færingerne, der beslutter hvordan vi vil indrette vores samfund. Selvstændighed er altså en forudsætning for demokrati på Færøerne.

Ny forfatning

Det færørske Lagting har udarbejdet et udkast til en ny, selvstændig forfatning for Færøerne. Den nye forfatning slår fast, at de vigtigste naturressourcer er folkets ejendom og derfor ikke kan privatiseres. Og der skal ikke drives rovdrift på de færøske naturressourcer, som skal forvaltes i respekt for miljøet.

"Mangfoldigheden på land og på landets havterritorium, undergrunden, luftrummet, vind, væde, nedbør og hav, strømme i sunde og omkring Færøerne og alt andet, som ikke er personlig ejendom, og som der i fremtiden kan drages nytte af, er folkets ressourcer og ejendom... Landet sikrer, at folkets ressourcer forvaltes på en selvbærende måde med omsorg for vores miljø", hedder det i udkastet.

Forfatningen ventes vedtaget af Lagtinget til efteråret. Herefter sendes den til folkeafstemning på Færøerne i 2017.

I dag gælder den danske grundlov fra 1849 på Færøerne. Forslaget til den færøske forfatning er altså noget mere moderne og indeholder en række rettigheder. Blandt andet, at "Alle har ret til indsigt i offentlige forhold. Indsigt omfatter egne forhold, beslutningssager og forvaltning generelt".

Danmark anerkender ikke ny forfatning

Færøernes historiske skridt mod en selvstændig forfatning falder ikke i god jord hos det danske Justitsministerium.

Ministeriet har gennemgået forfatningen og konkluderer: "Så længe den forfatningsretlige situation er, at grundloven gælder for Færøerne, har Færøerne efter Justitsministeriets opfattelse ikke kompetence til at gennemføre en retsakt, som skal træde i stedet eller gå forud for grundloven", skriver Justitsministeriet til Statsministeriet i et notat om det færøske udkast en forfatning.