Når man gennemlæser sidste uges store politiske udspil, den økonomiske helhedsplan for årene frem til 2025 og finanslovsforslaget for 2017, er det sigende, at de to store planer på ingen måde forholder sig til fattigdom og ulighed i Danmark.

De positive tiltag er dryp i et hav, hvis vandstand stiger om anklerne på de udsatte.

Skal man sige noget om de socialpolitiske ambitioner i planerne, er det først og fremmest, at de glimrer ved deres fravær.

I helhedsplanen er der tre områder, hvor regeringen særligt vil investere: Sikkerhed, sundhed og kompetencer. Her når man frem til at investere hele 21,5 milliarder kroner i årene frem til 2025.

Desværre er der ikke en tilsvarende imponerende investering i sociale problemer. Der er ellers nok at tage fat i: En rekordhøj hjemløshed, en alkoholbehandling, som rummer en brøkdel af de, der trænger, og en stofmisbrugsbehandling, der ikke har kapacitet til at overholde den behandlingsgaranti, der ellers er lovfæstet.

Enkelte positive ting

I sidste uge afholdt Rådet for Socialt Udsatte Brugernes Bazar i Odense. Her drøftede 1500 udsatte sociale udfordringer i dagens Danmark. Og blandt deltagerne mærkede man de komplekse sociale problemstillinger, som alt for ofte står i vejen for at udsatte kan fokusere på beskæftigelse, uddannelse og kompetencer.

Når regeringen i sit satspuljeoplæg skriver, at man har ambitioner om at få flere udsatte ind på arbejdsmarkedet og generelt at nedbringe antallet af udsatte, så klinger det hult, så længe man ikke præsenterer en ambitiøs investeringsplan for at imødegå sociale udfordringer i Danmark. 

I al fairness er der også ting at glæde sig over i de to udspil: Et socialt frikort til hjemløse i helhedsplanen for eksempel eller det fokus, der gives socialt udsatte grønlændere i Danmark i oplægget til satspuljeprioriteter.

Med hensyn til frikortet til hjemløse er det dog vigtigt, at det ikke bliver udformet, så det konkret bliver endnu en barriere i forhold til at få egen bolig. Hvis man også mister frikortet på 20.000 kroner årligt, når man får egen bolig, kan det være svært at bevare motivationen for dét mål.  

Øget ulighed

Problemet er bare, at så længe den helt strukturelle ulighed består – og med kontanthjælpsloftet, der træder i kraft om en måned, er der al mulig grund til at frygte, at den ulighed vil blive styrket – så vil disse positive tiltag forblive dryp i et hav, hvis vandstand stiger om anklerne på de udsatte.

I helhedsplanen kan man for eksempel også læse, at der i årene 2024 og 2025 vil ske en fortsættelse af den lavere regulering af overførselsindkomster, der allerede er besluttet frem til 2023. Udhulingen af blandt andet kontanthjælpens værdi fortsætter altså frem til 2025.

Man kan ikke undgå at blive imponeret over den politiske snilde i helhedsplanens skatteudspil og planens vidtrækkende ændringsforslag. Det er bestemt ikke uambitiøst.

Det ville dog være utroligt godtgørende, hvis regeringen prioriterede at adressere sociale problemer med samme snilde og ligeså ambitiøst i løbet af sin regeringsperiode.