Det danske skattesystem bygger på en blanding af tillid og automatisk dataindsamling. Almindelige skatteborgere får alle indtægter registreret, så Skat bare kan putte data sammen, regne en skatteprocent ud og bruge den ét år frem.

Men når det gælder erhvervslivet, især dets transaktioner med udlandet, er sagen anderledes. Udlevering af data er ikke automatisk. Her blandes kontrol med tillid. I udbytteskattesagen har blind tillid hersket i Skat. Det har åbenbart troet på tre – eller fire – ting: At svindlerne har ejet aktierne, at de har betalt skat i Danmark, og at de skulle og ville betale skat i deres hjemlande ifølge reglerne om dobbeltbeskatning.

Konti i lande, der ikke har automatisk dataudveksling med danske skattemyndigheder, er nemme at skjule. 

Det er svært at forestille sig, at data om udlændinges beholdninger af aktier ikke er registreret et sted, så Skat nemt kunne få adgang til informationer om dem. Og hvad med de påståede skattebetalinger hertillands? Svindlerne fabrikerede deres egen dokumentation, og den blev altså ikke tjekket. Det er dog et gængs princip at tjekke flere kilder bag oplysninger, før man tror på dem.

Der kan snydes i alle systemer, men spørgsmålet er, hvilke anstrengelser svindleren skal gøre sig. En god del af private personers skatteunddragelse skyldes behagelige forglemmelser. Får man et par flasker god vin, er det svært at vide, hvor meget de koster. De var jo en gave.

Hvis man ser på det franske system for offentlige finanser, er der anderledes styr på den slags. Franskmænd er maniske med 'pièces justificative', det vil sige bilag. I Danmark forlader man sig på stikprøvekontrol af for eksempel momsregnskaber. Men har man ikke personale nok, virker trusler om kontrol ikke afskrækkende.

I momsregnskaber kommer indberetteren ikke til at glemme udgifterne, men snarere nogle momsbelagte indtægter. Krydstjek skulle kunne klargøre, om alt er opgivet, når det drejer sig om transaktioner i Danmark. Der er dog også gråzoner om, hvad man kan trække fra som virksomhedsudgift, og i handlen mellem momsregistrerede og ikke-momspligtige enheder.

Men det er i virksomheders og investorers transaktioner over grænserne, at de store muligheder ligger. Konti i lande, der ikke har automatisk dataudveksling med danske skattemyndigheder, er nemme at skjule. De bruges især, når erhvervelsen af pengene er tvivlsom. Ifølge Politiken nåede en af Roskilde Banks storskyldnere at få parkeret sine penge gennem konen og Panama, inden banken krakkede. 350 millioner kroner er efter sigende undsluppet.

En masse penge tjent af danske firmaer i udlandet går Danmarks næse forbi. Datter- og moderselskabers køb fra hinanden i udlandet kan være svære at udrede skattemæssigt. Ligeledes med virksomheder, der overgiver deres teknologi eller design til producenter i udflagningslande og kontrollerer kvaliteten. Uden ejerskab får de hjemlige virksomheder så rigeligt del i profitten, som de kan parkere i skattely. Danmarks Statistik er ved at udbedre sin statistik på det område. Er Skat med på en kigger? Man tvivler.